Sjæklen

94 / 196

det sted i offentlighedens syn på hvalerne siden 1960’erne.
Dengang for kun halvtreds år siden var en 30-40 nedlagte
hvaler at sammenligne med ”en god dag på kontoret” for
de norske hvalfangere. Til sammenligning står Danmark i
nutiden nærmest på den anden ende, når der strander en stor
hval, som for eksempel finhvalen i Vejle fjord i juni 2010.
Men at der alligevel var en vis fornemmelse blandt norske
redere efter 2. Verdenskrig for, at moderne hvalfangst var
et kontroversielt forehavende, ses ud af de erfaringer, som
den danske journalist Hakon Mielche gjorde med den nor-
ske hvalindustri i 1949. Mielche blev i 1948 af den norske
reder Anders Jahre inviteret til at tage med dennes hvalkoger
KOSMOS III på et syv måneders togt til Antarktis, og med
på rejsen skulle han tage den kendte danske filmfotograf
Christian ”Fut” Jensen. De to danskere gennemførte togtet,
men da Jahre efterfølgende blev præsenteret for Fut Jensens
farvefilmoptagelser fra hvalfangsten og hvalslagtningerne,
beslaglagde nordmanden filmen med besked om, at den al-
drig måtte vises offentligt. Det ragede ingen, hvordan han
tjente sine penge , skulle han efter sigende have sagt.23 Han
frygtede formentlig offentlighedens reaktion, hvis den blev
konfronteret med den antarktiske hvalindustri, sådan som
denne tog sig ud i en usminket virkelighed dokumenteret af
en professionel fotograf som Fut Jensen. Og selv om Hakon
Mielches rejseberetning udkom i bogform et par år efter, 24
er Jensens film aldrig siden dukket op igen. 25
Tilbage står indtrykket af en hvalfangst, som nåede et
enormt omfang, og som har haft store konsekvenser for det
økosystem, som findes i verdenshavene, navnlig i farvan-
dene omkring Antarktis. Fjernelsen af næsten 1,4 millioner
store hvaler fra fødekæden i løbet af kun lidt mere end fem
årtier må have haft virkninger på naturen, som hvalfangerne
selv næppe har skænket mange tanker, og det giver stof til
eftertanke, når man i 2014 kan se, at Jordens mest succesful-
de dyreart er krill – eller lyskrebs – i havet omkring Antark-
tis. 26 Krill er egentlig et norsk ord, som betyder ”hvalføde”,
og man kan som lægmand kun gisne om, at succesen måske
hænger sammen med, at mere end én million tonstunge rov-
dyr, som lever af krill, er forsvundet ud af systemet i løbet
af mindre end et århundrede. Hvalfangsten i det 20. århund-
rede satte sine uudslettelige spor, både på deltagerne i eks-
peditionerne og på den naturressource, som den byggede på.
Noter
1. Artiklens beskrivelser af livet om bord på M/S THORS-
HØVDI og af arbejdsprocesserne omkring hvalfangsten base-
rer sig, med mindre andet er anført, på interview med Kristian
Thomsen, f.1948. Interviewet blev foretaget af Ragnhild Skov
og Søren Byskov, Fiskeri- og Søfartsmuseet, under et besøg
i hans hjem i Nordjylland 8. oktober 2013. FOS 3123.
2. New Bedford Whaling Museum, Massachusetts, USA.
Se:
overview-of-north-american-whaling/whales-hunting giver
en grundig redegørelse for hvalfangstens slutprodukter (23
Januar 2014).
3. Bjørn L. Basberg: The Shore Whaling Stations at South
Georgia. A Study in Antarctic Industrial Archaeology, Oslo
2004, p. 30ff.
4. Bjørn L. Basberg: op. cit., 2004, p. 37.
5. Ifølge J.N. Tønnesen & A.O. Johnsen: The History of
Modern Whaling. London 1982, p. 743f, gik i alt 30 fly-
dende hvalkogerier tabt under krigen, heriblandt 10 britiske,
9 norske og 7 japanske.
6. J.N. Tønnesen & A.O. Johnsen: The History of Modern
Whaling. London 1982, p. 512f.
7. Bjørn L. Basberg: op. cit., 2004, p. 37.
8. Tønnesen & Johnsen: op. cit., 1982, p. 746.
9. Tønnesen & Johnsen: op. cit., 1982, p. 613ff.
10. Tønnesen & Johnsen: op. cit., 1982, p. 5.
11. ASDIC er den engelske forkortelse for anti-ubådsind-
satsen under 2. verdenskrig (Anti-Submarine Detection In-
vestigation Committee). I Danmark blev apparatet bl.a. ud-
bredt i fiskeriet under den almindelige betegnelse ”Sonar”.
12. Tønnesen & Johnsen: op. cit., 1982, p. 694f.
13. Tønnesen & Johnsen: op. cit., 1982, p. 700.
14. Jf. Kristian Thomsens slutafregning fra maj 1965,
”Sluttmelding for Thorshøvdi 1964/65”. FOS . 3123.
15. Tønnesen & Johnsen: op. cit., 1982, p. 720ff.
16. Jf. Kristian Thomsens slutafregning fra maj 1965, ”Slutt-
melding for Thorshøvdi 1964/65”. FOS . 3123.
92