Sjæklen

der er grundlaget for indberetningen til det centrale kultur-

Med udgangspunkt i de fem museumssøjler, kan arbej-

det med kulturhistorien skitseres som følgende. Først er der

indsamling, der naturligvis er en vigtig del, idet et museum

ud fra den mest simple definition er

en bygning med en sam-

ling

Museerne er baseret på den indsamling, der skal til for

at opbygge en samling autentiske ting og sager, i fagsproget

kaldet genstande. Der skelnes ofte mellem aktiv og passiv

indsamling, hvor den aktive går målrettet efter at indsamle

viden og fysisk dokumentation fra det ansvarsområde, mu-

seet varetager. Den passive indsamling er den tilvækst af

genstande og andet, som løbende tilgår museet ved for ek-

sempel frivillige og uopfordrede henvendelser og donatio-

ner. Da Fiskeri- og Søfartsmuseet den 8. februar 1962 blev

oprettet som museumsforening overtog foreningen, der se-

nere i 1968 blev til et egentligt museum, en bestand på 787

numre, som blev udskilt fra Esbjerg Museum. Der er tale

om fiskerirelaterede genstande, der hovedsagelig stammer

fra Esbjerg-egnen, Blåvand, Ho, Oksby og Holmsland Klit.

I årene herefter blev der foretaget en intensiv indsamlings-

virksomhed over hele landet under ledelse af Alan Hjorth-

Rasmussen, der pr. 1. februar 1966 blev ansat som den før-

ste museumsinspektør på stedet. Indsamlingskampagnen

forøgede samlingen med flere tusinde genstande, som gen-

nem årene løbende er blevet suppleret. Oven i dette kommer

et stort antal arkivnumre, som dækker over papirarkivalier

af forskellig oprindelse, samt fotos, film, tegninger, søkort

m.v., der ligeledes udgør en vigtig del af museets indsam-

lings- og dokumentationsmateriale.

Bevaringsdelen er foruden indsamlingen en afgørende

faktor for, at et museum også på længere sigt kan have en

samling. Alt materiale er forgængeligt og bliver nedbrudt

over tid, noget hurtigere end andet, og her spiller beva-

ringsindsatsen ind, der har til formål at forlænge holdbarhe-

den og levetiden af museumsgenstandene. Dette sikres ved

at skabe de mest optimale opbevaringsforhold med klima-

styrede magasiner, opsyn og konservering, hvis dette er på-

krævet. Fiskeri- og Søfartsmuseet har ikke altid haft de mest

optimale opbevaringsfaciliteter, men fik ved tilbygningen af

museet i 1998 etableret gode arkiv- og magasinforhold, som

kan rumme store dele af samlingen. Konservering har der

løbende været fokus på, og konserveringstrængende gen-

stande er kommet under behandling af eksperter ved muse-

ernes fælles konserveringstjeneste, eller man har fulgt deres

anvisninger.

Opgaverne forskning og formidling er ofte tæt forbun-

det, og er det øverste og synlige lag af museets arbejde, der

bl.a. kommer til udtryk i de publikumsrettede udstillinger.

Grundlaget for formidlingen er, at der forud har været ud-

ført forskning eller undersøgelser, for der er ikke meget at

hente for publikum, hvis der til de udstillede genstande ikke

er forklarende oplysninger om deres baggrund, oprindelse,

sammenhæng med samfundsudviklingen osv. Resultatet af

en undersøgelse vil mange gange optræde i flere formid-

lingssammenhænge, som for eksempel foredrag, bøger el-

ler artikler, som kan ledsage en udstilling. Siden Fiskeri- og

Søfartsmuseets indvielse i 1968 er der udarbejdet en lang

række særudstillinger, hvoraf mange er blevet fulgt op af en

publikation.

Foruden de mange publikationer fra museets

eget forlag, er årbogen

Sjæk'len

blevet en permanent del af

den formidlingsrettede fremvisning af museets arbejde og

Indsamlingen af genstande til Fiskeri- og Søfartsmuseet skete

i alle afkroge af landet og har uden tvivl vakt en del opsigt. På

billedet ses Jens Michaelsen under indsamlingen i 1966. Foto:

Fiskeri- og Søfartsmuseet.

140