Sjæklen

forskning. Forskning kan defineres bredt, men Fiskeri- og

Søfartsmuseet fik hævet sin status på dette område, da der i

1994 blev etableret et universitetstilknyttet forskningssam-

arbejde omkring Center for Maritime og Regionale Studier

(CMRS), der bl.a. har til formål at styrke forskningen og

udvikle museet til landets førende sektorforskningsinstitu-

tion på sit felt.

Den sidste af de fem søjler, registrering, er den del af

museets arbejde, som er emne for resten af nærværende ar-

tikel. Registreringen er den usynlige – og mange vil sige

kedelige – del af museumsarbejdet, som foregår bag kulis-

serne. Det er et arbejde, som sjældent påkalder sig stor op-

mærksomhed eller publikumsinteresse, selvom registrerin-

gen i høj grad danner grundlag for det historiske indhold i

forskning og formidling.

Registreringen

I tidernes morgen var den mest almindelige indgang til

samlingerne en protokol med en kronologisk indførsel af

museets tilkomne genstande. Heri kunne i bedste fald være

noteret, hvorfra de enkelte genstande stammer, og evt. hvor

tingene var blevet placeret på museet – i værste fald blot et

nummer og genstandens navneord. I dag benyttes et elek-

tronisk registreringsværktøj, som er bygget op omkring en

række nationale og internationale registreringsstandarder,

der er blevet til gennem tiderne, og som står nedfældet i

Dansk Museums Dokumentations Standard.

Kravene til re-

gistrering er omfattende og udover en grundig beskrivelse

af de indlemmede genstande med henblik på identifikation,

indeholder en god registrering også fyldige proveniensop-

lysninger, dvs. oplysninger om genstandens oprindelse,

tilhørsforhold og anvendelse. Registreringen er vigtig med

hensyn til historikoplysningerne, men oplysningerne er ikke

altid lige velbevarede og fyldestgørende pga. registrerings-

historikken, som på de fleste museer har været en lang og

omskiftelig affære.

Oprindeligt blev tingene registreret manualt ved hjælp

af museernes såkaldte blå kort, men allerede i 1973 gik

Fiskeri- og Søfartsmuseet over til at lade al registrering

overgå til edb. Man var et pionermuseum på dette felt, men

det blev kun dyrekøbte erfaringer, for i 1981 var den tekno-

logiske udvikling gået fra de hulkort, systemet var bygget

på.

I 1989 gik museet over til at registrere i det dos-base-

rede program, Arkibas, som egentligt er udviklet til registre-

ring i lokalarkiver, men var det man satsede på, idet museet

ikke ville vente på, at museumsvæsenet fik udviklet et brug-

bart registreringsprogram. I forhold til indsamling og sags-

opbygning, adskiller arkiver og museer sig en del, hvilket

også afspejler sig i selve systemet og museets registrering,

da stort set hele samlingen er indtastet i Arkibas.

I 2008 gik museet over til programmet Regin, der udby-

des af Kulturstyrelsen, og i dag er det mest benyttede blandt

museerne, og samtidigt er det system, der leverer data til det

centrale, online kulturregister også kaldet Museernes Sam-

linger. I den forbindelse blev der på Fiskeri- og Søfartsmu-

seets foranstaltning og medvirken udviklet et konverterings-

værktøj, som gjorde det muligt at flytte alle data fra Arkibas

til Regin. En konvertering mellem to systemer, som er væ-

sentligt forskellige i grundtanke og datastruktur, giver visse

udfordringer, men alligevel resulterede det i et brugbart re-

sultat. Det har dog krævet en grundig gennemgang og tilret-

ning af samtlige registreringer for at rydde op i de fejlplace-

Kontorassistent Grethe Gedde indtaster museets registreringer

på en hulkortsmaskine, ca. 1980. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet.

141