ringer af tekster m.v., som er næsten umulige at undgå ved
en konvertering. Ved gennemgangen af alle registreringer er
alle tidligere stave- og tastefejl og deciderede fejloplysnin-
ger også blevet rettet til og fjernet. Samtidigt er der blevet
tilføjet en række basale oplysninger om genstandene, såsom
mål, farve, materiale og årstal, som hidtil har været en man-
gel, men som indgår i den nuværende dokumentationsstan-
dard. Som den sidste forbedring af museets registreringer er
der blevet føjet et foto til de fleste genstandsregistreringer,
hvilket både i forhold til identifikation og i formidlingssam-
menhæng er et stort plus. Billederne er enten scannet ind
ved hjælp af oprindelige s/h genstandsfotos, eller er digitale
nyoptagelser af genstande, som de seneste par år har været
en højt prioriteret opgave for museets tilknyttede fotograf.
Registreringsarbejdet på museet er blevet løst efter hver
tids gældende normer, standarder og registreringssystemer,
men da der løbende er sket udvikling og skift i dette, har det
naturligvis krævet et stort tilretningsarbejde at løfte registre-
ringerne til den nutidige standard, som forhåbentligt holder
længe. Registreringerne er blevet forbedret i bedst muligt
omfang, og selvom der i nogle tilfælde fortsat er mangler
i proveniens- eller historikoplysninger, kan registreringerne
nu engang ikke forbedres mere, end de forhåndenværende
oplysninger, som er – eller burde være – skabt og sat i system
i forbindelse med indsamlingen. Oftest vil der dog være en
giver og en lokalitet knyttet til det indsamlede materiale, så
det har ikke været fra helt bar bund, at oplysningerne si-
den hen er blevet tastet ind i varierende form og kvalitet.
De mangelfulde registreringer skyldes også, at der i muse-
ets levetid har været mange forskellige midlertidigt og/eller
løst ansatte til at varetage opgaven med registreringen, og
at opgaven ikke altid har haft tilstrækkelig opmærksomhed.
Registrering er et langsigtet arbejde, som kræver kontinui-
tet, og desuden er orden, systematisk sans og en god portion
tålmodighed også vigtige egenskaber hos de, som udfører
arbejdet. På grund af efterslæb og manglende kontinuitet på
registreringsområdet har det været nødvendigt med en stør-
re, systematisk gennemgang af registreringer og samlinger.
Samlingsgennemgang
I 2009 fik Fiskeri- og Søfartsmuseet bevilget støtte af Kul-
turstyrelsen til at lave en gennemgang af magasiner og sam-
linger med henblik på kassation og udskillelse af uegnede
og fejlregistrerede museumsgenstande. Denne samlingsgen-
nemgang har i princippet stået på siden 2001, og er først af-
sluttet med publiceringen af registreringerne på Museernes
Samlinger i 2013. I forbindelse med samlingsgennemgan-
gen i 2009 blev der udskilt 279 genstande fra samlingen ef-
ter ansøgning og godkendelse af Kulturstyrelsen, som – da
alle museumsgenstande i realiteten er statens ejendom – er
den ansvarshavende myndighed på området.
Samlingsgennemgangen mundede ud i en rapport med
tilhørende bilag
11
, som har været med til at give et overblik
over fejl og mangler i museets registreringer. Foruden de
279 genstande som er udskilt, enten fordi de var dubletter,
fordi de var i dårlig stand eller fordi de havde ingen eller
ringe informationsværdi, er yderligere ca. 3.000 museums/
genstandsnumre blevet slettet i forbindelse med gennem-
gangen, fordi de var blevet fejlregistreret. Der er her tale om
arkivalier, fotos, bøger, tegninger m.v., der var indlemmet
Medarbejdere på museet i gang med at registrere i Arkibas, ca.
1990. Gennem årene har der været mange midlertidigt og løst
ansatte medarbejdere til at varetage opgaven, som har medført
en svingende kvalitet i registreringsarbejdet. Foto: Fiskeri- og
Søfartsmuseet.
142