Sjæklen

Museet under overfladen

− et indblik i arbejdet med den kulturhistoriske samling

Af Richard Bøllund

I løbet af 2013 har Fiskeri- og Søfartsmuseet fået publiceret

museets registreringer på det centrale, online kulturregister

(Museernes Samlinger

). Det har tilført formidlingen af mu-

seets samlinger en helt ny dimension, idet kulturhistorisk

interesserede borgere nu kan sidde hjemme i deres stuer og

søge på et bestemt navn eller genstand, som dukker op med

foto, beskrivelse og historikoplysninger. Det stiller samtidigt

store krav til museets registreringsstandard, der siden 2001

har fået et løft som resultatet af en storstilet samlingsgen-

nemgang. I det følgende berettes om arbejdet bag kulisserne

og den nye mulighed for at få et indblik i museets samling.

Indledning

Langt de fleste museumsbesøgende ser alene museernes ud-

stillinger, og kender ikke umiddelbart til det bagvedliggende

arbejde eller til indholdet af museernes magasiner

. Dette

forhold har da også ledt til den udbredte sammenligning af

museer med et isbjerg, idet kun toppen er synlig for publi-

kum, mens der under overfladen, i underjordiske kældre, ar-

kiver og magasiner befinder sig en stor mængde velbevarede

hemmeligheder. Dog ikke mere velbevarede end, at det med

den ny indgang til museernes samlinger er muligt at dykke

ned under overfladen og få et indblik i den mangfoldighed,

museet rummer. Formidlingen af museets samlinger har fået

en ny dimension, som er resultatet af en årelang indsats bag

museets kulisser, der vil blive gennemgået i denne artikel.

Først må man forstå opbygningen og de forskellige

funktioner, et museum består af. Inden for museumsverde-

nen taler man om de fem søjler, som er direkte afledt af de

krav og opgaver, der står nedfældet i dansk museumslov og

består af: 1) Indsamling, 2) Registrering, 3) Bevaring, 4)

Forskning og 5) Formidling, som fremhæves at være ind-

byrdes forbundne

. Heri ligger, at alle opgaverne er lige vig-

tige, selvom rækkefølgen og væsentligheden af hver søjle

ofte diskuteres i museumsfaglige sammenhænge

. Fjerner

man én af søjlerne, begynder huset imidlertid at vakle, idet

den gensidige afhængighed af de fem elementer er meget

stærk. Hvori bestod for eksempel et museum, hvis der ikke

var nogen (ind)samling, der kunne danne grundlag for ud-

stillinger og formidling? Og hvordan blev udstillingerne,

hvis der ikke lå forskning eller en undersøgelse bag, eller

hvis man ikke havde varetaget hensynet til genstandenes be-

varing? Hvordan kan man finde genstandene og vide noget

om deres oprindelse, brug og anvendelse, hvis ikke de er

ordentligt registreret? Sådan kan man blive ved, men ker-

nen er, at alle opgaver kræver en konstant opmærksomhed,

selvom der gennem perioder og tider i et museums liv na-

turligt vil være skiftende fokus på de forskellige områder. I

store træk, og med et kort rids af museets historie, kan man

sammenfatte opgavevaretagelsen på følgende vis.

Varetagelsen af museets kerneopgaver

Fiskeri- og Søfartsmuseet adskiller sig fra mange andre mu-

seer ved at arbejde på to felter, kulturhistorie og naturhisto-

rie, som begge afspejles i museets forskning, formidling og

publikumsrettede aktiviteter. Denne artikel vedrører dog kun

den kulturhistoriske del, for selvom museet også indsamler,

bevarer og registrerer ting som eksempelvis hvalknogler og

sælparasitter fra det naturhistoriske felt, er det ikke indbe-

fattet i den samlingsgennemgang og registreringssystem,

139