Det var muligt at følge de enkelte sælers færd på de
enkelte ture ud i Nordsøen, og her var det overraskende at
se, at en så ung sæl som Elsam 02 ikke alene tog på de
lange ture i Nordsøen, men at den også fandt præcis det
samme sted 300 km ude i Nordsøen på to ture lige efter hin-
anden, hvor den havde været på Bollert for at ligge på land
et par dage ind imellem.
Når de helt unge sæler forlod Bollert, tog de en direkte
kurs nord-vest ud Nordsøen, men når de skulle tilbage, sty-
rede de øst mod den jyske vestkyst og fulgte så kysten syd-
på. Vi havde en opringning fra en dame, der noget undrende
fortalte, at hun havde set en sæl ”med hat” på Vejers Strand.
Vi kunne berolige med, at hatten var en satellitsender, og vi
kunne se på vore indberetninger fra internettet, at det var
Elsam 02, der var søgt op på stranden for at hvile sig på
turen ”hjem”. Denne adfærd kan også forklare, at der bliver
fundet så mange afkræftede og syge unge sæler på den jyske
vestkyst langt fra de steder, hvor de er født og holder til.
I fig. på side 106-108 er arealet for sælerne i de enkelte
aktivitetsområder beregnet for det område, hvor de har op-
holdt sig 95% af tiden, og her ses forskellen markant. For-
skellen i aktivitetsområde for Elsam 04 og Elsam 06 er ca.
30 gange: 73 tusind km
2
mod 2,5 tusind km
2
.
Det bliver spændende at se de tilsvarende undersøgelser
af sælerne i det tyske og det hollandske Vadehav. Under-
søgelserne synes at bekræfte vores formodning fra begyn-
delsen af 1990'erne om, at sælernes ikke bruger Vadehavet
på grund af fødemulighederne, men nok mere fordi der her
er gode muligheder for at ligge uforstyrret på land.
Dykkemønster og dykkedetaljer
Der var store forskelle på de enkelte sælers dykkemønster -
tilsyneladende afhængigt af deres aktivitetsområde. En sam-
menligning af en 6-timers periode for Elsam 02 og Elsam 05
viser således en markant forskel (fig. side 109). Den ene
(Elsam 02 - en ung han) fouragerede langt til havs vest for
Hanstholm, hvor den i perioden foretog ca. 100 dykninger
af en varighed på 2-4 minutter til havbunden på 35-40 meter
vand. De mange korte dyk på 2-5 meters dybde på op til 2
minutters varighed, er ikke alle reelle dyk, men en del af
dem skyldes, at trykføleren er unøjagtig lige i havoverfla-
den, og sandsynligvis viser de blot, at sælen befandt sig i
havoverfladen.
Den anden sæl (Elsam 05 - en voksen han) holdt sig tæt
på Vadehavet og dykkede i den viste 6 timers periode mak-
simalt ned til 10 meters dybde, hvilket passer fint med
havdybden i det område, som den befandt sig i.
Den ene af senderne, Elsam 01, blev fundet skyllet op på
stranden på øen Föhr lige syd for grænsen. Fra denne sen-
der kunne vi tappe hukommelsen for meget nøjagtige dyk-
kedata for de første 5 dage, senderen var i drift. To timer af
disse data er vist i fig. på side 110, hvor sælen i timen fra
kl. 01:00-02:00, er ved overfladen i lange perioder, men
med enkelte spidser af meget kort varighed ned til 8-10
meters dybde. Denne type dyk kaldes V-dyk (efter formen
110
Dykkeprofiler for Elsam 01. Øverst fra kl 01-02 GMT, der viser
sælen på rejse. Det er meget korte dyk, den foretager, og den er det
meste af tiden oppe i vandoverfladen. Nederst fra kl. 16-17 GMT
viser en dykkeprofil, vi tolker som fødesøgningsadfærd, hvor sælen
dykker ned til 10-15 meters vanddybde, med ganske korte ophold
i vandoverfladen for at ånde.
Time (minutes)
Time (minutes)
Depth (meters)
0
2
4
6
8
10
12
Depth (meters)
0
5
10
15
20
60 80 100 120
960 980 1000 1200
ELSAM01
2002-1-5
1:00-2:00 UTC
ELSAM01
2002-1-5
16:00-17:00 UTC
1...,100,101,102,103,104,105,106,107,108,109 111,112,113,114,115,116,117,118,119,120,...168