de gør - fortælles ved hjælp af fire akvarier og tre udstil-
        
        
          lingsplancher. Det første akvarium er en ca. 2,5 meter høj
        
        
          cylinder med en diameter på 2,5 meter, de næste to er mere
        
        
          almindelige akvarier, dog med en svagt bagud skrånende
        
        
          frontrude, og det sidste akvarium er et såkaldt "skuffe-
        
        
          akvarium" med en næsten vandretliggende frontrude. For at
        
        
          fortælle hvorfor fisk ser ud, som de gør, har vi tilladt os at
        
        
          indskrænke havets mange naturområder til alene tre mil-
        
        
          jøer: det pelagiske miljø - livet i de frie vandmasser, det
        
        
          bundnære miljø - livet nær havbunden og endelig det liv, der
        
        
          foregår på eller nedgravet i havbunden.
        
        
          Det handler om årsager og sammenhænge. Ligesom man
        
        
          ikke lærer et fremmedsprog ved alene at læse en ordbog,
        
        
          men også har brug for grammatikken, bliver man heller
        
        
          ikke klogere på livet i havet ved alene at kende de enkelte
        
        
          fiskearter. Også her har man brug for ”grammatikken” -
        
        
          kendskabet til årsagerne og sammenhængene.
        
        
          I afsnittet vil vi gerne fortælle, at fiskene i pelagialet -
        
        
          havets frie vandmasser - oftest er blanke og skinnende af
        
        
          hensyn til camouflagen i de lysflimrende øvre vandlag,
        
        
          strømlinede af hensyn til behovet for at svømme hurtigt
        
        
          eller langt, og oftest har underbid, så de kan jage byttet
        
        
          nedefra og op mod lyset. I cylinderakvariet kan man derfor
        
        
          se strømlinede, skinnede og blanke sild og brislinger - beg-
        
        
          ge med underbid.
        
        
          I de to akvarier med det bundnære miljø kan man se de
        
        
          ofte lidt mindre strømlinede fisk med store hoveder, overbid
        
        
          så de kan samle bytte op fra havbunden og farver, der
        
        
          bestandigt afstemmes efter omgivelserne. Desuden har
        
        
          mange af arterne skægtråde eller forlængede trådformede
        
        
          bugfinner, hvormed de kan føle og smage, hvad der måtte
        
        
          findes af spiseligt på havbunden. Torsken - som vi alle ken-
        
        
          der - er en god repræsentant for denne fiskegruppe.
        
        
          I det sidste akvarium opholder bundfiskene sig. Den fla-
        
        
          de sømrokke, den sammentrykte og skæve pighvarre, der
        
        
          ligger på sin højre hvide side og den nedgravede giftige
        
        
          fjæsing - den sidstnævnte kun afsløret af sine to øjne, der
        
        
          lige stikker op over sandet. Sådan lever man på havbunden
        
        
          skjult for fjender og byttedyr - camoufleret til usynlighed
        
        
          eller nedgravet.
        
        
          119
        
        
          
            Akvariets ”vestfløj” før, under og efter renoveringen. Fotografier-
          
        
        
          
            ne er taget fra samme sted.