Page 117 - Sjæklen2002

var Saltvandsakvariets ydermur – en del af hele museets
ydre arkitektur, som det ville være vandalisme at begynde
at pille ved, og det indre kvadrat var skærmmuren, der bæ-
rer hele taget. Den kunne der ikke pilles ved. En anden bun-
dethed var, at de eksisterende vanskelige adgangsforhold
for handicappede og gangbesværede til akvariehallen skul-
le bedres, ligesom der skulle muliggøres et publikumsflow
på op til 4.000 gæster om dagen. Den sidste og vigtigste be-
grænsende parameter var økonomien.
Altså måtte det nye akvarium blive et kompromis mel-
lem ideologi og pragmatik. Idéerne fik vi gennem diskussi-
oner med kolleger i og udenfor huset, med publikum, med
familier, naboer, venner og bekendte, men kendskabet til
det praktisk mulige havde vi i forvejen gennem mere end 30
års erfaringer med akvariedrift. Det nye akvarium blev et
kompromis – et tilfredsstillende kompromis, synes vi selv.
Idéerne og det pragmatiske
Hvorledes kompromiset mellem ideologi og pragmatisme
er blevet konkretiseret og forarbejdet i beton, acryl og eget-
ræ vil fremgå af følgende rundgang i Saltvandsakvariet med
kommentarer til de enkelte afsnit – med ideer, overvejelser
og intentioner og sikkert også en lang række af efterratio-
naliseringer.
1.1 Gopleakvariet
Det første akvarium man møder, når man træder ind gen-
nem døren til Saltvandsakvariet, er et lodretstående cirkel-
rundt akvarium med vandmænd (Aurelia aurita), som de
kendes af alle. Det er muligt at kigge igennem akvariet og
ned i akvariehallen på den anden side. Det har været hen-
sigten med akvariet at introducere Saltvandsakvariet med
noget kendt – vandmændene.
Interessen for besøget stimuleres ved, at man kan ane
noget bagved gopleakvariet, idet man gennem dette får et
kig ned i akvariehallen. Samtidig vises noget så almindeligt
og trivielt som vandmænd på en måde, hvor deres skønhed
og elegance bliver understreget. For at fremme det visuelle
og tydeliggøre strukturerne i vandmændenes gennemsigtige
krop bliver disse belyst med lys i skiftende farver.
2.1 Strandbredden
Strandbredsakvariet er et 0,5 meter bredt og 7 meter langt
akvarium med fri vandoverflade, skrå bund og en dybde fra
0 til 50 centimeter. Vanddybden kan varieres med 10 cm,
således at et stykke af det lave vand kan tørlægges. Akvari-
et er inddelt i 4 miljøer med bløde overgange begyndende
med den lave vegetationsløse sandbund. Efter sandbunden
kommer et ålegræs-samfund, der går over i blåmuslinge-
banken, som igen længst ude går over i det lidt dybere vand.
Med strandbredakvariet har vi prøvet at fortsætte med
noget, vi alle kender fra vore sommerbesøg ved stranden –
nemlig livet på det helt lave vand. Normalt er der ikke
meget at se, når vi sopper i det lave vand, men engang imel-
lem opdager vi en lille rødspætte flygte bort for vore fødder
- eller rettere sagt vi ser støvsporet hen over bunden. Lige-
så i den lave del af ”strandbredsakvariet” - der er ikke meget
at se undtagen det lyse sand og måske lige en sandkutling.
Den, der ved stranden har vovet sig lidt længere ud iført
snorkel og svømmefødder, har sikkert haft den fascineren-
de oplevelse at svæve vægtløs hen over en blåmuslinge-
banke eller et ålegræssamfund. Den samme oplevelse kan
man få - næsten da - ved den lidt dybere del af strandbreds-
akvariet. Her skal man have næsen helt ned over vandover-
fladen for at opdage de små fisk, bl.a. hundestejle, tangspræl
og kutling, der gemmer sig mellem tangen og muslingeskal-
lerne. I den dybeste del af det lange akvarium opholder sig de
fisk, der nok er kystnære, men som sjældent ses fra stranden.
Ramperne
Både den oprindelige akvariehal og den nuværende center-
hal har et gulvniveau 1 meter under forhalsniveauet. Dette
var årsag til de store problemer, der tidligere eksisterede i
forbindelse med handicappedes, syns- eller gangbesvære-
des adgang til akvariet. Problemet er nu blevet løst ved, at
de tidligere stejle og mørke trapper er blevet erstattet af et
svagt skrånende gangareal med en hældning tæt på de an-
befalede maksimale 5%. Nødvendigheden af at skulle gå
nedad er udnyttet i forbindelse med det lange strandbreds-
akvarium, hvor man efterhånden - som man følger den
skrånende havbund - "selv går dybere ned i havet".
117