Byggeriet startede med opbygningen af karantæneafde-
lingen, som skulle indrettes i kælderen, hvorfor dette arbej-
de ikke var til gene for publikum. Denne del af byggeriet
startede januar 2001 og var gennemført til oktober 2001,
hvor fiskene skulle flyttes over. Nedbrydningen og opbyg-
ningen af det nye kunne påbegyndes umiddelbart efter
efterårsferien 2001, og akvariet blev lukket for publikum,
men resten af museet var stadig var åbent. Samtidig med
bygningen af karantæneafdelingen blev der anlagt en ny salt-
vandsindpumpning på stranden neden for museet. Vandet i
Vadehavet var igen blevet så rent efter bygning af de nye
spildevandsrensningsanlæg, at det kan bruges i akvarierne.
De to saltvandsanlæg for karantænen og for publikums-
akvarierne er anlagt med energimæssig optimering af el-
forbruget og med den nyeste teknik til rensning af vandet.
Det indpumpede vand opbevares i et reservoir og pumpes
derfra gennem et grovfilter, der fjerner partikler ned til
1/2 millimeters størrelse. Derfra løber vandet videre til
en såkaldt skummer, hvor der blæses ozon ind i vandet
i mikroskopiske bobler. Dette får proteinstofferne til at
skumme op i overfladen, hvorfra de fjernes. Efter prote-
inskummeren løber vandet videre til et sandfilter, forbi en
belysning med ultraviolet lys, for endelig af passere et bio-
logisk filter, inden det når frem til akvarierne. Fra akvarier-
ne gencirkuler vandet gennem hele processen igen og igen,
og hele vandmassen cirkulerer således gennem filteran-
lægget op til 10 gange på et døgn.
Den mest centrale del af det omfattende projekt var dog
muligheden for at skabe andre rammer for publikums til-
gang til livet i havet. Denne opgave blev løst af Thyge
Jensen som beskriver sine overvejelser og hele det endelige
formidlingskoncept i det efterfølgende.
Om at opleve natur
Som nyansat på Fiskeri- og Søfartsmuseet fandt jeg en dag
et stykke brugt skriverpapir fra et gammelt Atlas ekkolod.
Jeg viste det til en ældre fiskeskipper med en bemærkning
om, hvor kedeligt det dog måtte være at sidde i styrehuset
og glo på ekkoloddet som eneste underholdning. Dette ud-
løste en længere belæring om, hvad den mere eller mindre
udtværede streg og de løse klatter på ekkopapiret fortalte
den indviede – udover selvfølgelig vanddybden.
”Se her ved dobbelt-ekkoerne sejler vi hen over den hår-
de sandbund, og de korte lodrette streger er tobis tæt på
bunden, og den brede streg her er en banke med blød bund,
der dyber lidt på grund af strømmen, når vi nærmer os sten-
kanten, som du kan se her som små skarpe toppe på papi-
ret, og du kan også se de svage skygger der. Det er fisk –
sikkert torsk og sej – der står i læ af revet, og her ...osv.”
115
Akvarievandet renses bl.a. i store skumfiltre, hvor proteinstofferne
fjernes.
1...,105,106,107,108,109,110,111,112,113,114 116,117,118,119,120,121,122,123,124,125,...168