Page 102 - Sjæklen2002

et, strømforholdene og for en række andre emner. Fiskeri-
og Søfartsmuseet blev i denne forbindelse bedt om at vur-
dere den planlagte vindmølleparks eventuelle indvirkning
på sælerne.
Vore tidligere undersøgelser havde vist, at sælerne for-
svandt ud af vore antenners rækkevidde netop syd for det
område, hvor man planlagde byggeriet, men vi vidste ikke,
om sælerne benyttede området til fødesøgninng, eller om de
drog længere væk. Den umiddelbare vurdering var, at par-
ken med de planlagte 80 møller ikke ville have negative
virkninger på sælernes levemuligheder, men det ville være
vigtigt at få klarlagt i hvilken grad og i hvilke forbindelser,
sælerne opholdt sig i området.
Satellitsendere
Da vi gennemførte vore undersøgelser med VHF-senderne
i begyndelsen af 1990'erne fandtes der allerede satellitsen-
dere på markedet. Disse var imidlertid alt for store til, at de
uden at genere kunne sættes på en sæl, så derfor måtte vi
bruge de mindre VHF-sendere med de begrænsninger og
ulemper, de havde.
Siden da er satellit-senderne videreudviklet, og de frem-
stilles nu i en størrelse, der gør dem anvendelige til små
sælarter som spættet sæl. De til undersøgelserne anvendte
satellit-senderne er fremstillet i USA af firmaet Wildlife-
Computers og har typebetegnelsen SDR-T16. Senderne er
forsynet med en microcomputer samt en lille hukommelse,
hvori data gemmes, indtil de kan sendes op til satellitten.
Der er på denne type sender monteret en trykmåler, der i in-
tervaller på 1 meter kan måle, hvor dybt sælen dykker. Des-
uden er "SDR-T16" forsynet med en saltvandskontakt, der
slår senderen fra, når dyret er neddykket.
Signalerne opfanges af fire vejrsatellitter i et system kal-
det ARGOS, der kredser i en sol-synkron bane over poler-
ne - det vil sige, at satellitterne følger solen rundt om jorden
og således passerer hen over det omtrent samme punkt på
jorden een gang i døgnet. Satellitterne kan kun modtage
meget begrænsede datamængder af gangen, så computeren
i senderen samler derfor oplysningerne om sælens dyknin-
ger over 6-timers perioder, før de bliver sendt.
Batterikapaciteten i senderen er bestemmende for, hvor
mange opsendelser der kan foretages, inden al strømmen er
brugt, og senderen dermed holder op med at virke. Den bat-
teritype, vi har anvendt, har strøm til ca. 30.000 transmis-
sioner. Dette svarer til to-tre måneders levetid, hvis sende-
ren afsender omkring 450 signaler om dagen.
Senderen aktiveres automatisk ved hjælp af en saltvands-
kontakt, når sælen stikker hovedet ud af vandet. De forskel-
lige dykkeinformationer, der er lagret i hukommelsen, for-
deles på et antal "pakker", der hver især er små nok til
at kunne modtages af satellitterne. Så længe senderen er
ude af vandet, vil den sende en data-pakke hvert 45. sekund,
men hvis sælen går på land, vil den kun sende for hvert 90.
sekund. Efter at have ligget på land en time slukkes sen-
deren helt for at spare batteri, og den startes først igen,
når saltvandskontakten registrerer, at sælen igen har været
neddykket.
102
Inden senderen limes på, bliver hårene omhyggeligt affedtet og
tørret. Ved lave lufttemperaturer kan hærdningen af limen frem-
skyndes ved at bruge hårtørrer til opvarmning af limen.