Page 103 - Sjæklen2002

På grund af satellitternes lave bane og deres kredsløb
rundt om jorden er der det meste af tiden ingen satellitter
"synlige" fra Nordsøen, og da senderen ikke ved, om der er
en "synlig" satellit eller ej, vil en stor del af datapakkerne
ikke blive opfanget. Det er derfor nødvendigt at gentage
opsendelsen af de samme informationer mange gange for at
sikre, at data ikke går tabt. På grund af satellitternes sol-
synkrone bane er der meget ringe satellitdækning om nat-
ten, og senderne er derfor programmeret til ikke at sende fra
kl. 22:00 til 03:00 for at spare på batteriet. Satellitterne
videresender de modtagne informationer til en jordstation i
Frankrig, hvorfra vi kan hente oplysningerne til videre be-
arbejdning via internettet.
Position
Sælens position kan beregnes af satellitten, hvis den mod-
tager mere end et signal fra sælen i løbet af en passage - fra
satellitten dukker op over horisonten, til den forsvinder
igen. Senderen udsender et signal med en konstant bølge-
længde, men på grund af satellittens hurtige bevægelse hen
over jorden, vil den bølgelængde, som satellitten måler -
afhængigt af vinkelen mellem satellittens bane og retningen
til senderen (Dopplereffekten) - være enten højere eller la-
vere. Modtager satelitten derfor to signaler sendt med mel-
lemrum fra senderen, vil den have to pejlinger, og hvor de
krydser, vil senderen befinde sig ("pejling ved ikke-samti-
dige stedlinier").
Modtager satellitten mere end to signaler, bliver pejlin-
gen mere nøjagtig, og ved fire signaler eller flere er det mu-
ligt at skønne, hvor præcis pejlingerne er. Alt efter nøjagtig-
heden inddeles positionerne i seks nøjagtighedsklasser: 3, 2,
1, 0, A og B, hvor 3 er de mest præcise med en nøjagtighed
bedre end 150 meter. Klasse B positionerne kan godt være
op til 100 km ved siden af. Denne positioneringsmetode er
meget ringe i forhold til positionsbestemmelse ved hjælp af
GPS-modtagere, og man kan spørge, hvorfor vi så ikke har
brugt dem i stedet for. Det er der to vigtige grunde til. Den
ene er, at det tager et stykke tid for en netop aktiveret GPS-
modtager (en netop uddykket sæl) at finde satellitterne og
dermed beregne positionen. Under gode betingelser kan det
måske tage 10 sekunder, men ofte varer det mere, og dette
er længere tid, end en sæl normalt holder hovedet over van-
det i ét stræk. Det vil derfor af denne grund ikke være særlig
ofte, at man vil få en position. Den anden grund til ikke
at bruge GPS-systemet er, at til forskel fra ARGOS-syste-
met, hvor sælens position beregnes og videresendes af
satellitten, forgår positionsberegningerne ved GPS-syste-
met i modtageren på hovedet af sælen - og det nytter jo ikke
noget, at GPS’en på sælen ved, hvor den er, hvis sælen er
ude midt i Nordsøen, og vi sidder i Esbjerg flere hundrede
sømil væk. Man skal have en måde at få fat i positionen på,
enten ved at sende et radiosignal med positionen eller ved
at gemme den i GPS’ens hukommelse og så håbe på, at
GPS’modtageren falder af sælen nær kysten og efterfølgen-
de skyller op på en strand, hvor den vil blive fundet og
returneret.
Der er dog bestræbelser på at udvikle en GPS-modtager,
103
Senderen sidder på plads, og sælen er klar til at blive sluppet fri
igen. I de næste tre måneder vil senderen fortælle os om sælens be-
vægelser via satellit.