Sjæklen

i København. Den største flok øresvin registreret i Danmark

er også af ældre dato og stammer fra 1870. Den 26. januar

1870 blev der ved Middelfart fanget hele 49 øresvin. I de

skrevne kilder omtales øresvinene ganske vist som grinde-

hvaler eller braknæsede delfiner, men der eksisterer fotodo-

kumentation, som bekræfter, at der rent faktisk var tale om

øresvin.

Mange år senere i 2015 var det også fotografier,

som var med til at artsbestemme de øresvin, der i en periode

opholdt sig i danske farvande.

2) Forekomster af øresvin i Danmark, hvor dokumentatio-

nen bygger på mindre valide kilder

Tabel 2 indeholder dokumentation af øresvin i Danmark, som

bygger på beskrivelser og omtaler af øresvin i skrevne kil-

der, som spænder fra alt mellem nyhedsaviser over historiske

tidsskrifter til kobberstik af skeletter. Denne form for doku-

mentation er mere usikker, da det ikke vides om dokumen-

tationen er lavet af et trænet øje, som kan genkende øresvin

fra andre hvalarter. Dertil har øresvinet gennem tiderne haft

forskellige videnskabelige og almindelige navne, som kan

skabe forvirring og bevirke at kildeinformationerne ikke kan

give en endelig identifikation af øresvinene. Problematikken

omkring artsbestemmelse af øresvin og hvidnæse (

Lagenor-

hynchus albirostris

) er et glimrende eksempel herpå. Da den

første hvidnæse blev fundet ved den engelske kyst, troede

man i første omgang, at der var tale om et øresvin, da disse to

arter umiddelbart har mange ligheder.

Mange at de øresvin,

der blev artsbestemt før 1846, var med sikkerhed hvidnæser,

og selv efter hvidnæsens formelle beskrivelse i 1846 er listen

over forvekslinger med øresvinet lang.

Artsbestemmelserne

besværliggøres også af, at både øresvin og hvidnæser tilba-

ge i historien af og til optrådte i aviserne som grindehvaler.

Grindehval blev dengang brugt som en upræcis fællesbeteg-

nelse for en lang række mindre tandhvaler.

Selv med den viden vi har i dag, kan der ved første øjekast

ske forvekslinger mellem de to arter, da deres udbredelses-

områder og levesteder overlapper. Ved nærmere eftersyn kan

de to arter imidlertid adskilles fra hinanden. Øresvinet bliver

en halv til en hel meter længere end hvidnæsen, og har færre

og større tænder end hvidnæsen − op til 24 tænder i hver kæ-

Øresvinskranier fundet ved udvidelsesarbejde i Kolding Havn i

1915. Kan det være Cornelius Hamfeldts Orsuni fra 1548? Krani-

erne opbevares i de kvartærzoologiske Samlinger, Statens Naturhi-

storiske Museum, Zoologiske Museum. Foto: Carl Christian Kinze.

Tavle fra Jacobi Theodori Kleins ”Historiæ piscium naturalis”,

missus III fra 1741. Øverst ses øresvinet, og nederst ses marsvinet.

103