og ganske få individer er tilsyneladende omkommet under
deres ophold i Østersøen og de indre danske farvande. Puk-
kelhvaler opholder sig tit på lavere vand og færdes derfor
også ofte langs kysterne. Regulære strandinger på grund af
orienteringssvigt forekommer af samme grund næsten ikke.
Spørgsmålet er, om pukkelhvalerne er blevet hyppigere
nu, eller om folk er blevet dygtigere til at spotte dem. Svaret
er nok en blanding af begge. De bedst dokumenterede puk-
kelhvalforekomster er fra sommermånederne i de indre dan-
ske farvande (tabel 1). En nærliggende forklaring på dette er
den store tæthed af sejlbåde, der befinder sig i dette område
på den tid af året. Kommer man længere ind i Østersøen og
uden for sejlersæsonen, er opdagelsesprocenten meget lavere.
På trods af dette har vi efterhånden fået et ret godt ind-
blik i pukkelhvalernes færden under deres besøg i Østersø-
en. Men der er også hele tiden overraskelser. Indtil 2014 gik
vi ud fra, at det primært var yngre og enlige individer, men
med 2014 observationerne må vi erkende, at det også kan
være mor-unge-par og måske helt op til tre hvaler samtidigt.
De seneste 10-15 års pukkelhvalforekomster i Østersøen har
ofte involveret en tur rundt i hele Østersøen, men der er også
eksempler på hvaler, der har taget en mindre tur uden besøg
af den Botniske og Finske Havbugt.
Pukkelhvalerne er i de senere år blevet mere og mere
almindelige i hele Nordsøen og de tilstødende havområder,
heriblandt Skagerrak og Oslo Fjorden. Langs den engelske
og skotske nordsøkyst er der set pukkelhvaler rimelig hyp-
pigt siden år 2003. F.eks. svømmede der 15/2 2003 en ca. 13
m lang pukkelhval ind i Firth of Forth. Ved den nederlandske
og belgiske kyst er pukkelhvalobservationer efterhånden så
hyppige, at den sydlige Nordsø nu kan regnes som en del
af artens naturlige udbredelsesområde. Det er derfor heller
ikke utænkeligt, at pukkelhvaler i danske farvande fremover
vil forekomme hyppigere end tidligere.
Strandet pukkelhval fra 1620 ved byen Kamien´ Pomorski ved den poske kyst.
136