Sjæklen

Hvaler og

citizen science

Naturhistoriske museer har siden tidernes morgen nydt godt

af borgerhenvendelser om naturforhold. I dag har denne ak-

tivitet fået betegnelsen

citizen science

eller borgerforskning.

At det overhovedet har kunnet lade sig gøre at følge hva-

lerne fra 2014 så tæt, skyldes de mange dygtige observatører

og fotografer blandt sejlere og mennesker langs strandene

og herudover et tæt internationalt samarbejde rundt omkring

Østersøen. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Zoologisk

Museum i København gennemførte i årene 2000-2003 et

ci-

tizen science

projekt under navnet ”Fokus på hvaler i Dan-

mark” og oprettede i denne forbindelse hjemmesiden www.

hvaler.dk, der nu drives som en selvstændig hjemmeside. Fi-

skeri- og Søfartsmuseet og hvaler.dk modtager fortsat gerne

oplysninger om observationer af hvaler i danske farvande.

Taksigelser

En stor tak til personer, der har indberettet deres observatio-

ner af havpattedyr i danske farvande til Fiskeri- og Søfarts-

museet og

www.hvaler.dk.

Noter

Clapham, P. J.: Humpback Whale

Megaptera novaean-

gliae

. Pp. 582-585 i

Encyclopedia of Marine Mammals

Perrin, W. F., Würsig, B. and Thewissen, J. G. M., Editors.

2009. Academic Press, London.

Clapham, P. J.: Humpback Whale

Megaptera novaean-

gliae

. Pp. 582-585 i

Encyclopedia of Marine Mammals

Perrin, W. F., Würsig, B. and Thewissen, J. G. M., Editors.

2009. Academic Press, London.

Aaris-Sørensen, K., Rasmussen, K. L., Kinze, C. and Pe-

tersen, K. S.: Late Pleistocene and Holocene whale remains

(Cetacea) from Denmark and adjacent countries: Species,

distribution, chronology, and trace element concentrations.

Marine Mammal Science

: 26, 2010, p. 253-281.

Winge, H.: Pattedyr. 1908. G.E.C. Gad, København, 248

pp.

Harder, K., Kinze, C. C., Schulze, G. and Benke, H.:

Bartenwale in der Ostsee: Eine Übersicht.

Meer und Mu-

seum

: 23, 2011, p. 163-180.

De nordatlantiske pukkelhvaler

Pukkelhvalen har været kendt for mennesket lige fra de tidlig-

ste tider, idet den gerne opholdt sig tæt ved kysten og var både

langsom og fed nok til, at den kunne jages og flyde i overfladen.

Pukkelhvaler beskrives i løbet af første tredjedel af 1800-tal-

let fra flere lokaliteter i Nordsøen. Rudolphi omtaler i 1832 en

stranding fra 1824 ved Elbens munding

, og Johnston (1831)

beskriver yderligere en stranding fra den engelske nordsøkyst

nogle år senere

. Pukkelhvalerne var sandsynligvis sjældne i

disse farvande, idet den næste omtale af en pukkelhval først

dukker op i 1883. Det var den såkaldte Tay hval – opkaldt efter

den flodmunding, der blev dens endeligt. Den blev en stor pub-

likumsmagnet, og der blev endda skrevet et digt om den med

titlen ”The famous Tay whale”. I 1905 strander en pukkelhval

ved Lønstrup på den jyske vestkyst.

Pukkelhvalerne forekom langt hyppigere i det høje nord, bl.a.

ved Grønland. Den danske zoolog Daniel Frederik Eschricht

beskæftigede sig intensivt med de grønlandske pukkelhvaler i

sine klassiske afhandlinger om hvaldyrene fra 1845-49. Puk-

kelhvalen blev jaget intensivt for dens spæk, kød og barder helt

tilbage fra det 17. århundrede. Den omfattende jagt førte til

at bestanden faldt til blot 10 % af sin tidligere størrelse. Puk-

kelhvalfangsten i Nordatlanten stoppede først helt i 1966, men

Grønland tildeles dog fortsat en vis kvote som såkaldt ”oprin-

delig” fangst. Ophøret af den intensive jagt har betydet at be-

standene af pukkelhvaler er i vækst, og den samlede bestand i

Nordatlanten tæller i dag over 12.000 dyr.

Pukkelhval fundet ved Lønstrup den 2. september 1905. Hvalen

var en hun og målte 25 danske fod (786 cm). Foto: Kirstine Lund.

138