Sjæklen

Hvad sker der, når hvaler strander

ved Danmarks kyster?

Når hvaler strander i Danmark, rykker Beredskabet for Hav-

pattedyr ud. Beredskabet er et samarbejde mellem Natursty-

relsen, Statens Naturhistoriske Museum – Zoologisk Muse-

um, DTUVeterinærinstituttet og Fiskeri- og Søfartsmuseet

En vigtig del af Beredskabets arbejde er at indsamle

vævsprøver fra de strandede hvaler samt at foretage en vi-

denskabelig opmåling af hvalerne. Vævsprøver og opmålin-

ger bliver sidenhen anvendt i forskningsprojekter.

Inden de strandede hvaler bliver parteret, får interessere-

de forskere mulighed for at studere dem. Samtidig forsøger

Beredskabets dyrlæger at finde frem til en døds- og stran-

dingsårsag. Til slut bliver hvalskeletterne renset for kød og

fedt, så de kan bevares til eftertiden i museernes samlinger.

Kaskelotternes underkæber saves af og sikres, da man tidli-

gere har oplevet, at hvalernes tænder er yndede souvenirs. Foto:

Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Dyrlæger fra Beredskabet for Havpattedyr indsamler prøver,

som analyseres for om muligt at fastslå en døds- og strandingsår-

sag. Foto: Jørgen Hilmer Hansen.

Når hvaler strander, studeres dyr og detaljer. Forskere får rig

mulighed for at studere detaljer, der normalt ikke er adgang til.

Strandinger af helt friske dyr, som de to kaskelotter, er sjældne.

Det er derfor vigtigt at få så meget viden som muligt, når det sker.

Foto: Jørgen Hilmer Hansen.

Når hvaler strander, skal skeletterne skæres fri for at alt væv.

Ved hjælp af maskiner og skarpe knive skrælles spæklaget af de

store kaskelotter. Foto: Maria Iversen.

Det tog tre dage at skære kaskelotternes skeletter fri for væv.

Foto: Jørgen Hilmer Hansen.

Skeletdelene samles i containere og transporteres til Statens

Naturhistoriske Museum – Zoologisk Museum for den endelige

afrensning. Afrensningen foregår ved, at knoglerne opbevares i

vand ved cirka 40 °C, hvorved rester af væv rådner og let kan

fjernes. Foto: Jørgen Hilmer Hansen.

142