Page 90 - Sjæklen2002

godt 3.500 årsværk i relation til offshoresektoren, men der

kan være mange. Dette er specielt tilfældet i de af virksom-

hederne, der som f.eks. EOS, MT Services og Semco i

deres organisation har særlige offshore- eller rejseafdelin-

ger, hvis medarbejdere typisk arbejder i skift offshore på

Nordsøen eller i udlandet et par uger ad gangen. For disse

medarbejdere betyder nærhed til arbejdspladsen intet, og de

kan i princippet derfor lige så godt bo i København eller

Ålborg som i Esbjerg Kommune eller Ribe Amt. Til eksem-

pel kan nævnes, at kun omkring 38% af de ansatte hos EOS

i 1999 havde bopæl i Esbjerg-området

12

.

Omvendt findes der også eksempler på offshorefolk,

som bor i Esbjerg-området, men som er ansat hos offshore-

virksomheder lokaliseret andetsteds. Her tænkes blandt

andet på folk forhyret på Maersk Supply’s forsyningsskibe

eller nogle af de faste feltarbejdere på Nordsøfelterne.

Blandt de 200 kontraktansatte feltarbejdere hos Mærsk

Olie og Gas boede i 1998 således de 56 i Ribe Amt - heraf

31 i Esbjerg Kommune

13

.

Med ovenstående forbehold in mente kan det altså sam-

let konkluderes, at offshore-sektoren i 1999/2000 i Ribe

Amt på vejen fra operatør over primærleverandør til under-

leverandørleddet medførte beskæftigelse til godt 3.500

fuldtidsstillinger og en samlet omsætning på omkring 4,6

mia. kroner. Set i lyset af at den samlede turismeomsæt-

ning i Ribe Amt i 1999 udgjorde 2,3 mia. kroner

14

, er off-

shoresektorens afledte omsætning i amtet både imponeren-

de og tankevækkende, og der kan derfor være endog sær-

deles god grund til at se lidt nærmere på denne sektors

fremtidsperspektiver.

Prognoser for dansk kulbrinteproduktion

Operatørernes investeringer i relation til kulbrinteproduktio-

nen fra den danske del af Nordsøen udgør hovedgrundlaget

for omsætningen blandt det netværk af leverandører og un-

derleverandører, der sammen med de få danske operatør-

selskaber udgør den danske offshoresektor. I en vurdering af

den danske offshoresektors fremtid er opgørelser af Dan-

marks kulbrintereserver og prognoser for landets fremtidige

olie- og gasproduktion derfor en uomgængelig faktor.

Energistyrelsen foretager hvert år en opgørelse over de

danske olie- og gasreserver. Vurderet ud fra Energistyrel-

sens opgørelse pr. 1. januar 2001 synes der ikke grund til at

frygte for den danske offshoresektors umiddelbare fremtid.

Tværtimod. Mens gasreserverne var uændrede, opskrev

Energistyrelsen i 2001 oliereserverne med 26% i forhold til

styrelsens 2000-opgørelse. Det var den hidtil største enkelt-

opskrivning af oliereserverne, som Energistyrelsen har

foretaget, og Danmarks oliereserver lå med 299 mio. kubik-

meter (eller godt 251 mio tons) samtidig på det højste ni-

veau, som nogensinde er opgjort af Energistyrelsen.

Op gennem 1990'erne har oliereserverne været opgjort til

et rimeligt konstant niveau omkring 200 mio. kubikmeter,

men ikke mindst DUC’s nye Halfdan-felt, der gik i produk-

tion i 2000, danner - sammen med en revurdering af reser-

verne i flere andre felter - baggrund for Energistyrelsens

markante opskrivning i januar 2001.

I beregningen af reserverne indgår fire kategorier:

•

Igangværende indvinding

- omfatter reserver, der kan

indvindes via eksisterende produktionsanlæg og brønde

•

Besluttet indvinding

- omfatter reserver for hvilke

foreligger en godkendt indvindingsplan eller dele af en

sådan, men hvor produktion endnu ikke er igangsat

•

Planlagt indvinding

- omfatter projekter beskrevet i

indvindingsplaner, der er under behandling hos myndig-

hederne. Også reserver i fund med positiv kommerciali-

tetserklæring omfattes af denne kategori

•

Mulig indvinding

- omfatter reserver, der kan indvindes

med kendt teknologi som f.eks. intensiveret vandinjek-

tion eller øget anvendelse af vandrette brønde

Reserveberegninger er naturligvis forbundet med en vis

usikkerhed. For hvert felt opereres derfor med et sæt reser-

veværdier - lav, forventet og høj - som udtrykker intervallet

for det pågældende felts reserver. For f.eks. Halfdan-feltet

spænder oliereserverne således mellem 25 og 60 mio. kubik-

meter. Den samlede reserveopgørelse er baseret på addition

af midterværdien eller den forventede reserve for hvert felt

eller fundstruktur med positiv kommercialitetserklæring.

90