34 / 160
32
Sommertjeneste i landbruget
Mads begyndte selv med fiskeriet, da han var 14 år og kom på
bakkefiskeri med faderens bakkebåd ”Johanne”. Når det ikke var
fiskeri, var det jagt og fangst, der havde Mads’ interesse. Der var
altid noget at give sig til, selv på en lille ø midt ude i Ho Bugt.
Også inden for landbruget, som familien drev på Langli. Dog
ikke nok til at beskæftige hele familien, og både Mads og hans
brødre måtte søge længere væk for at tjene om sommeren, når
der var stilstand i fiskeriet. Det var helt almindeligt for fiskere på
Vestkysten at gøre sommertjeneste i landbruget. Mange rejste
til Sønderjylland, og Claus Sørensen erindrer, hvordan fiskere
og esepiger fra egnen rejste til folkemarked i Ribe hvert år ca.
ti dage før Skt. Hans, og hvordan de blev opstillet foran Weis’
stue, for at bønderne kunne byde på dem.
11
Claus Sørensen fik
gennem nogle af familiens forbindelser arbejde på en gård i
Vollerup i Sønderjylland, men også Mads havde i et par sæso-
ner sommerbeskæftigelse ved landbruget, hvilket hans skuds-
målsbog vidner om. I 1898 fik han plads hos en Chr. Hostrup
i [Jejsing?], som gav Mads følgende udtalelse:
”Inhaber hat bei
mir am 26. Juni bis 29. September 98 gedient und seinen [Pflicht?]
zu meiner vollen zufriedenheit ausgefüllt“
. Året efter var han hos
en L. P. Thomsen i Hviding, som gav følgende skudsmål i bogen:
”
Angenommen [zu?] Dienst vom 25. Juni bis 29. september 1899.
Hviding 25 juni 1899. Inhaber hat mich zu meiner Vollkommenen
Zufriedenheit gedient Stets trau mich fleissig gewesen“.
12
Som
sproget angiver, hørte Sønderjylland på dette tidspunkt inden
folkeafstemningen i 1920 til Tyskland. I øvrigt flyttede Mads
Langli i en periode fast til Sønderjylland for at fiske fra Højer,
men ellers boede han det meste af sit liv i Boldesager og Sæd-
ding ved Esbjerg, hvorfra han drev sit fiskeri.
Mads Langli og fiskeriet
At Mads blev fisker, er ikke nogen overraskelse – det lå i kortene
fra han var lille. Han begyndte med bakkefiskeriet, men ligesom
andre fiskere måtte han senere skifte og gå over til andre og
mere effektive fiskemetoder. At kaste sig ud i nye metoder og
eventyr var øjensynligt intet problem for Mads. Allerede som
ung, da han syntes, at mulighederne herhjemme var blevet for
små, drog Mads som så mange andre på den tid til Amerika i
1905 for at prøve lykken. Lykken fandt han allerlængst mod vest
i det nordvestlige hjørne af Amerika, og der gik ikke længe, før
han skrev hjem, at der var et strålende laksefiskeri, hvilket fik
broren Claus til at følge efter. Claus Sørensen beretter fra Ame-
rika-tiden om et indbringende men også farligt fiskeri.
13
Det fo-
regik på Columbia River, hvor de fiskede med laksegarn, som
de satte ud mellem bådene, hvorefter de lod sig drive ca. 30
km ud til barren ved flodens udmunding i Stillehavet. Efter et
par år i Amerika vendte de atter hjem, og som Claus beretter:
”Nok spandt jeg ikke guld på mine to år i Amerika, men jeg lærte
mennesker, sprog og forhold i fremmede lande at kende. Først og
fremmest lærte jeg at klare mig selv”.
14
Da Mads vendte hjem, havde han penge på lommen til, at han
kunne købe sin første båd:
”Da jeg havde været en tur i Amerika, og
havde tjent nogle penge, så fik jeg også en såkaldt bakkebåd bygget
her i Esbjerg hos Hansen og Nielsen. Så begyndte jeg på bakkefi-
skeriet, som min far var holdt op med”
. Båden fik navnet ”Astoria”
opkaldt efter stedet ved Stillehavskysten, hvor han havde lært
så meget om fiskeri. Bakkefiskeriet blev dog ikke den succes,
han havde håbet på, for han begyndte netop som kullerfiskeriet
var ved at gå i stå:
”Da forsvandt de, så det ikke længere kunne
betale sig at fiske efter dem. Jeg begyndte i 1906
15
, og da kunne
man stadig risikere at få en god fangst, men der var også for man-
Laksefiskeri på Columbia River ved Astoria 1905-1907.