33 / 160
31
Fiskeriet var sæsonbetonet og koncentreret i forårs- og efter-
årsmånederne, når fiskene stod tættest på kysten, og det var
muligt at fange torsk og kuller med langliner og kroge, også
kaldt bakkefiskeri idet kroge og liner var anbragt på bakker,
der blev taget med om bord. Når langlinefiskeriet stod på, kom
der masser af liv på Langli, og øen blev invaderet af karle, der
hjalp til med fiskeriet, og af esepiger fra Ho, Blåvand og Oksby.
Mads fortæller:
”Når vi skulle begynde på bakkefiskeriet, så skulle
vi jo have disse såkaldte bakker. En bakke var 600 kroge – tre liner
med 200 kroge på hver. Så havde vi esepiger til at betjene med at
grave orm ovre på Langli, og det har man jo haft alle vegne, hvor
bakkefiskeriet foregik. Der måtte vi have esepiger, og vi måtte have
ekstra hjælp på dette område, for vi skulle jo passe at gå ud med
krogene, for vi kunne jo kun være ét sted, og det var jo med båden.
Når de gik i gang, havde de forskellige priser for en bakke. Min far
lejede nogle til 80 kr. for en sæson – april, maj og en del af juni. Så
skulle de være disponible, selvom der skulle graves lidt eller meget.
Andre fik to kr. for hver bakke. Når det gik sin vante gang, så kunne
en esepige ikke klare mere end to bakker”.
8
De dygtigste esepiger
kunne klare 1.800 kroge (tre bakker) om dagen, og kunne tje-
ne seks kr. om dagen, hvis de var daglønnet. Foruden at sætte
madding på krogene skulle pigerne først grave sandorm, hvilket
normalt skete på vestsiden af Langli:
”Vi havde en forfærdelig rig
høst af orm ovre på Langli. Vi havde somme tider disse Hjerting-
gravere, op til fire både hver dag, til at grave orm. Årsagen var, at
der i Hjerting var for mange både og for mange gravere med det
resultat at ormene blev næsten udryddet dér”
. Til gengæld var det
en stor fordel for Langli-fiskerne, at de havde let adgang til rige-
lige mængder sandorm.
Som dreng var Mads med til at grave orm til bakkefiskeriet. Det
var hårdt for fingrene, som det må have været for esepigerne,
idet huden blev opløst af alt det sand og vand hele dagen. For
at afhjælpe problemet gned de om aftenen fingrene i aske på
denne måde:
”… man havde et pressejern, hvorpå man lagde noget
gråt papir, som man satte ild til. Det pulver eller aske, der så der-
ved aflejredes på dette pressejern, blev gult ligesom en storrygende
cigaretrygers fingre. Dette pulver kunne så sætte sådan en slags
glasur eller hinde på fingrene, så de bedre kunne hele. Man kaldte
det, at man skulle have en omgang af pressejernet”.
9
Claus Søren-
sen husker det således, at de hver aften inden sengetid måtte
røge deres fingre ved at stikke hænderne ind i røgen over et
åbent ildsted. Røgen afsatte en gul olie på fingrene, som gjorde
dem stærke for slid, og bagefter havde de vanter på, for ikke at
gnide olien af.
10
Foto fra øen Langli, ca. 1910-1930. Selvom øen ikke længere var beboet, blev
den anvendt til kreaturgræsning.
Modsatte side:
Luftfoto af øen Langli med Esbjerg og Fanø i baggrunden. Foto ca. 1970.
Ormegravere ved Hjerting. I horisontlinjen skimtes husene på øen Langli.