Sjæklen

143 / 196

Lindholm, Culture and Authenticity. Blackwell Publishing,
Walden, Oxford and Victoria, 2008
13. Jamison et al: The making of the new environmental
consciousness: a comparative study of the environmental
movements in Sweden, Denmark and the Netherlands. Edin-
burgh University Press, 1990
14. Vadehavet, et dansk-tysk-hollandsk naturområde, udgi-
vet af BYGD og Landelijke Vereiniging tot Behoud van de
Waddenzee, 1976, p. 343-44.
15. Stormfloden i 1962, der går specielt ud over Hamborg,
sætter yderligere skub i de hollandske planer.
16. Mak: Op. cit 2009, p. 373-396
17. Wim J. Wolf: The exploitation of living resources in the
Dutch Wadden Sea: a historical overview. Helgoland Ma-
rine Research, Vol. 59, 2005, p. 31-38.
18. Interview med Texels borgmester Joke Geldorp-Panteko-
ek og Karel van der Zwiep, jurist i Vadehavsforeningen gen-
nemført af Charlotte Jensen hhv. den 21/7-03 og den 15/7-05.
19. Interview med Karel van der Zwiep, tidligere jurist i Vade-
havsforeningen gennemført af Charlotte Jensen den 15/7-05.
20. Interview med Hans Revier, daværende formand for Vade-
havsforeningen, gennemført af Charlotte Jensen den 20/7-05.
21. I Danmark oprettedes et ”forureningsministerium” i
1971. Dette skiftede senere navn til natur- og miljøministe-
riet, der efterfølgende har haft flere andre navne og senest
under den nuværende Venstre-regering er blevet omdøbt
til Miljø- og Fødevareministeriet. En tilsvarende udvikling
i disse ministeriers fokusområde og dertilhørende navne
kan identificeres i Holland og Tyskland, omend selve navn-
givningen naturligvis varierer. Fra 1971 til 1982 bærer det
hollandske forureningsministerium navnet ”Ministerie van
Volksgezondheid en Milieuhygiëne”.
22. Nationalt Center for Miljø og Energi, Notat 3-2, 2012, p. 6.
23. Ud over Vadehavsforeningen deltager en række andre
naturorganisationer i debatten, heriblandt aktionsgruppen
”Wilde Kokkels”, der udelukkende beskæftiger sig med
denne sag ).
24. Interview med antropolog Natalie Steins, leder af forsk-
ningscentret IMARES gennemført af Charlotte Jensen
04.10.2015. Se også Jan A. Swart & Henry van der Windt
“Visions of Nature and Environmental Sustainability: Shell-
fish Harvesting in the Dutch Wadden Sea”. Restoration
Ecology, Vol. 13 (1), 2005, p. 183-192
25. Bart Beerlage and Veronica ten Holder ”Natural Gas pro-
duction in the Wadden area: evaluation an essential component
of Environmental Assessment”, Views and Experiences, Neth-
erlands Commission for Environmental Assessment, 2009;
1/2-16).
26. “The Wadden Sea Region: A Socio-Economic Analysis”.
WSF Report no. 6, Prognos, 2004
27. Se f.eks. publikationen Towards a Trilateral Wadden
Sea Convention. Wadden Sea Region, one and indivisible,
Wadden Vereiniging 1997.
28. Interview med Hans Revier, jf. note 20.
29. Den opmærksomme læser studser måske over, hvorfor
jeg skriver dette, når nu mennesket blev set som en del af
økosystemet allerede i Vadehavsforeningens formålspara-
graf, men den naturpolitisk tilspidsede atmosfære op gen-
nem 1970’erne betød, at mange reelt opererede med to slags
mennesker – den naturvenlige, der sås som en del af øko-
systemet (som betragter og ikke-forstyrrende) og så den lo-
kale, der ofte blev set som en del af problemet (som bruger
og derfor forstyrrende), eller som ”fjenden”, som én af mine
informanter formulerede det.
30. Den beskrevne udvikling skal ikke ses som et brud men
snarere som en gradvis opprioritering af livsstilsspørgsmål,
idet der også i 1960-70'erne forekom artikler med beskri-
velse af samspillet mellem menneske og natur.
31.
32. Wim Wolf: Proceedings of the Conference of Wadden
Experts, held at the island of Schermoniikoog, The Nether-
lands, 26/28 November 1975, p. 87
33. Hans Meltofte: Vadefugletællinger, Dansk Vildtforsk-
ning 1975-76. Meddelelse nr. 132 fra Vildtbiologisk Station.
Kalø-Rønde, 1976, p. 27-30.
34. Ibid.
35. Konventionen ratificeres først af Danmark i 1977 og her
uden Vadehavet, idet bygningen af det fremskudte dige stred
mod konventionen. Den danske del af Vadehavet kommer
dog med i 1987.
141