141 / 196
Ud over sit traditionelle fokus på viden, politisk indfly-
delse og medlemspleje, forsøger Vadehavsforeningen derfor
også at gå nye veje. Den har siden 2001 taget del i det Trila-
terale Vadehavsforum, hvor naturorganisationer mødes med
forskellige erhvervs- og brugerorganisationer med henblik
på i fællesskab at finde frem til bæredygtige løsninger på va-
dehavsområdets økonomiske, sociale og økologiske udfor-
dringer. Og den deltager gerne i innovative og nyskabende
forsøg med naturbeskyttelse og naturgenopretning, som for
eksempel åbningen af diget ved Holwerd aan Zee
48
tæt på
det sted, hvor den hollandske regering i sin tid ville anlægge
Ameland-dæmningerne.
Holwerd aan Zee er blevet lidt af en
”show case”
for
en integreret og lokalsamfundsstøttet naturforvaltning, og
det er også her Vadehavsforeningen den 17. oktober 2015
vælger at fejre sit 50-års jubilæum. Dette sker blandt andet
i form af en faglig konference med tale af Kees Wevers, der
stadig er foreningens medlem nr. 1, samt med udgivelsen
af en bog om foreningens historie.
49
På foreningens hjem-
meside oprettes desuden en virtuel scrapbog, hvor tidligere
og nuværende medlemmer kan uploade deres minder med
Vadehavet. Gennem arrangementer som disse knytter Va-
dehavsforeningen sin historie sammen med både medlem-
mernes personlige historier og med Vadehavet som begreb
og konkret fysisk realitet. Samlet set skabes en fortælling
om Vadehavsforeningen som et folkeligt projekt, der er en
uløselig del af Vadehavets historie, og på denne måde smel-
tes natur og kultur, fortid og nutid sammen. Foreningen er
nemlig også en moderne forening. I anledning af jubilæet
har den i samarbejde med en designer udarbejdet en frakke
med indsyede solceller, der gør det muligt at medbringe og
oplade sin mobiltelefon eller lignende, mens man er på tur
på vaden. Beskyttelsen af Vadehavet handler altså ikke om
at stoppe tiden og forbyde al moderne teknik, men om at
benytte moderne teknologi med omtanke, præcist som for-
eningens gamle motto
Wijs met het Wadden Zee
tilsiger.
De to ben, viden og identifikation, er stadig i spil, sam-
tidig med at der i dag er en større forståelse for, at naturen
ikke kan reddes uden samarbejde med de mennesker, der
lever i og gør brug af den. Samlet set er Vadehavsforeningen
i dag således en bred og stærk politisk organisation, der efter
50 år ikke blot har sæde i mange vigtige politiske organer
men også forstår at sælge sit budskab til store dele af den
hollandske offentlighed. Foreningen tilbyder den moderne
familie en fortælling om, hvordan et aktivt og nogle gange
stresset arbejdsliv kan suppleres og beriges af et aktivt fri-
tidsliv, og selvom foreningen ikke helt kan konkurrere med
medlemstilslutningen sidst i 1970’erne,
50
er foreningen sta-
dig en væsentlig aktør på den vadehavspolitiske scene både
lokalt, nationalt og trilateralt.
Noter
1.
Artiklen tager udgangspunkt i et interview med Kees We-
vers, som forfatteren gennemførte i sommeren 2005, hvori
han blandt andet fortæller om sine personlige grunde til at
tage initiativ til en Vadehavsforening. Herudover er artiklen
baseret på en række interviews og uformelle samtaler, som
forfatteren i løbet af de sidste 15 år har haft med en række
centrale medarbejdere i Vadehavsforeningen og med delta-
gere i det vadehavspolitiske felt i Danmark. Alle citater er
oversat fra engelsk eller hollandsk af forfatteren.
2.
De Telegraf 10/6-65.
3.
Deltaplanen blev vedtaget i det hollandske parlament
efter stormfloden i 1953, hvor op imod 1800 mennesker i
Zeeland druknede. Planen var, at alle diger i Holland skulle
forhøjes til 9,40 meter.
4.
De Telegraf 15/6-65
5.
Nieuwsblad Norden 30/7-65; De Gooi en Eemlander 1/8-65
6.
Interview med Kees Wevers, grundlægger af Den hol-
landske Vadehavsforening, gennemført af Charlotte Jensen
den 27/7-05
7.
Geert Mak:
Min fars århundrede
. Tiderne Skifter. Kø-
benhavn, Danmark, 2009
8.
Se f.eks. Maarten Hajer:
The Politics of Environmental
Discourse. Ecological Modernization and the Policy Pro-
cess
. Oxford University Press. N.Y, 1995; Henrik Kaare
Nielsen ”VI. Miljøkampen i 1970’erne” i:
Demokrati i be-
vægelse. Sammenlignende studier i politik kultur og nye
sociale bevægelser i Vesttyskland og Danmark
. Aarhus Uni-
versitetsforlag, Danmark, 1991: 260-63 eller Kay Milton:
139