Hjertet undersøges først på sin plads i brysthulen. Her-
efter tages det ud til nærmere undersøgelse. Hos vågehva-
len blev der i hjertesækken, den hinde som omgiver hjertet,
fundet en stor mængde gul væske. Hvalens hjerte syntes
desuden meget lille, og der var store mængder væske ind-
lejret i epicardium – den hinde som beklæder hjertets ydre
overflade. Hjertets muskulatur var bleg i forhold til den nor-
male karakteristiske mørkerøde farve. Hos den langluffede
grindehval fandtes intet påfaldende ved hjertet.
Når undersøgelsen af lunger og hjerte i brysthulen er
færdig, begiver dyrlægen sig i kast med hvalens bughule.
+HU ¿QGHV KYDOHQV UHVWHUHQGH RUJDQHU , GHQ ODQJOXIIHGH
grindehvals lever, nyre, binyre og milt fandtes intet unor-
malt. Hos vågehvalen derimod virkede milten meget lille
PHG NQXGHU L RYHUÀDGHQ RJ L OHYHUHQ EOHY GHU REVHUYHUHW HW
VWRUW DQWDO OHYHULNWHU /HYHULNWHU HU SDUDVLWLVNH ÀDGRUP VRP
har fået navnet leverikte, fordi de lever af leverceller. Lever-
ikterne borer gange i leveren, så leveren med tiden bliver
mere eller mindre ødelagt.
Som det sidste åbner dyrlægen hvalens fordøjelsessy-
stem. Hvaler har tre maver.
52
Mavernes indhold tømmes ned
i en beholder, så indholdet kan undersøges nærmere. Ofte
er der ikke meget føde i maven på strandede hvaler, da de
strander syge og afmagrede. Dette var også tilfældet med
grindehvalen. Her var maverne næsten tomme. Der var et
enkelt blækspruttenæb samt sparsom væske. Dyrlægerne
fandt desuden omkring 50 rundorme, som havde en dia-
meter på cirka to millimeter og var tre til fem cm lange. I
slimhinden i en af grindehvalens maver blev der observeret
et område på omtrent seks cm i diameter med en kraftig
mørkerød farve.
Efter gennemgangen af maverne følger dyrlægerne tarm-
systemet. I grindehvalens tyndtarm var der en lys grøn-brun
væske, men ellers var tarmsystemet hovedsageligt tomt.
Hos vågehvalen var der tarmindhold i store mængder i
både tynd- og tyktarmen samt i endetarmen. I hvalens to
første maver fandtes der en del rundorme. Ormene havde en
længde på omtrent tre centimeter. I slimhinden i vågehva-
lens tredje mave var der blødninger med en diameter på to
til tre centimeter.
Histopatologiske undersøgelser
Histopatologi er læren om forandringer i væv forårsaget af
sygdom eller læsioner. Når dyrlægerne foretager histopato-
logiske undersøgelser, undersøger de væv, fra for eksempel
hjerte, lunger, lungelymfeknuder, maver, hud, lever, milt,
spæk og muskler.
53
En histopatologisk undersøgelse foregår ved, at man
studerer udsnit af vævene under mikroskop, hvor man iagt-
tager de mikroskopiske ændringer, der kan være i sygt el-
ler læderet væv. De histopatologiske undersøgelser hos den
langluffede grindehval og vågehvalen foregik i laboratoriet
på DTU Veterinær-instituttet.
Hos den langluffede grindehval fandt dyrlægerne ikke
noget påfaldende i forbindelse med de histopatalogiske un-
dersøgelser af maveslimhinder, tarme, lever, nyre og mæl-
kekirtler. Der var heller ingen forandringer i lymfesystemet.
I forbindelse med de histopatologiske undersøgelser af hu-
den fandt dyrlægerne dybe sår og kronisk hudbetændelse
Som det sidste undersøges fordøjelsessystemet hos vågehvalen.
156
