Sildeorm og andre parasitter
En parasit er en snylter, som lever i eller på en anden art,
værten. Parasitten ernærer sig på bekostning af denne vært.
19
Infektion med parasitter er almindelig hos alle vilde dyr, og
havpattedyr er ingen undtagelse.
20
Der kan eksempelvis være
parasitter i luftveje, mavetarmsystem og hjerte.
21
Næsten
alle havpattedyr bliver inficeret med parasitter, når de ven-
des fra at die hos moderen. Under normale omstændigheder
forårsager parasitterne kun lille skade hos raske dyr. Enhver
parasit kan dog blive skadelig, hvis det dyr, der bliver infice-
ret, eksempelvis er fysisk svækket. Derfor har de svækkede
hvaler, der strander, ofte en kraftig parasitinfektion.
22
Livscyklus hos mange af de parasitter, som findes hos
hvaler, er endnu ikke kendt.
23
Parasitter med værtsskifte har
for eksempel mindst to værter. Oftest er parasittens værter
ikke engang beslægtede. Slutværten med den kønsmodne
parasit bliver smittet
ved at æde en inficeret mellemvært –
ofte bunddyr, som er en vigtig fødekilde. Det vil sige, at
børsteorme, bløddyr og krebsdyr, som lever på havets bund,
ofte er mellemværter for parasitter. Slutværterne er almin-
deligvis fisk, fugle eller havpattedyr, som bliver inficeret
ved at æde bunddyrene. Det er især larver af parasitter som
ikter, rundorme og kradsere, som bliver overført til en slut-
vært på denne måde. De forskellige arter kan imidlertid kun
udvikle sig hos specifikke værtsarter.
24
Et eksempel herpå
er sildeorm (
Anisakis simplex)
. Sildeorm er rundorm, som
findes på indvoldene hos fisk som sild og makrel og uden
på leveren hos store torsk. For at blive kønsmoden skal sil-
deormen overføres til en hval.
25
Sildeormens livscyklus er
som følger: Æggene fra parasitten kommer ud i vandet med
afføring fra hvaler. Her ædes æggene af krebsdyr, som si-
denhen ædes af fisk. Hos fiskene klækker parasitæggene,
og sildeormens larver vandrer ud på ydersiden af fiskenes
tarmkanal, lever eller rogn, hvor de indkapsles. Hvalerne
bliver inficerede med sildeormen, når de æder de inficerede
fisk, og hos denne varmblodede slutvært bliver sildeormen
kønsmoden. Herefter begynder cyklus på ny. Da sildeor-
mens slutvært er varmblodet, vil parasitten kunne overleve i
mennesker. Sildeormen er ikke giftig, men hvis den levende
parasit indtages af mennesker, kan det give stærke mave-
smerter eller allergisk reaktion. Årsagen til, at infektionen
med denne parasit har alvorlige konsekvenser for menne-
sker, er, at mennesker er såkaldte blindværter, hvilket vil
sige, at parasitten ikke kan udvikle sig i mennesker. Når or-
men inficerer tarmsystemet hos mennesker, borer den sig
ind i tarmslimhinden, hvilket giver kraftige knudedannelser.
Det er disse knuder, der giver de stærke mavesmerter, der til
forveksling kan minde om blindtarmsbetændelse.
26
Et væld af bakterier
Havet bugner af bakterier. Nogle bakterier findes både på
land og i havet. Andre bakterier trives kun i havet.
27
I havet
udsættes hvalerne altså for en bred vifte af bakterier, men
kun de færreste af bakterierne er deciderede sygdomsfrem-
kaldende. De fleste hvaler modstår bakterier med succes.
28
Mange raske hvaler lever med bakterier, for eksempel
Vi-
brio
,
Streptococcus
og
Salmonella
, som er muligt sygdoms-
fremkaldende. Hos hvaler, som for eksempel er svækkede
som følge af læsioner
eller af parasit- eller virusangreb, kan
bakterierne dog få overtaget. Bakterierne kan derfor af og
til sløre den egentlige årsag til hvalens død. Derfor skal man
altid være forsigtig med at overtolke bakteriernes tilstede-
værelse hos de strandede hvaler, man obducerer.
29
Livscyklus for sildeormen Anisakis simplex. Ill.: Niels Knudsen.
150
