Hvorfor døde hvalerne?
− Obduktion og undersøgelse af strandet grindehval og vågehval sommeren 2012
Af Charlotte Bie Thøstesen
I sommeren 2012 strandede to levende hvaler i Danmark.
Den ene var en langluffet grindehval, som strandede i As
Vig ved Juelsminde den 17. juli. Den anden var en våge-
hval, som strandede på Skallingen ved Blåvandshuk den 18.
august. Begge hvaler døde kort efter strandingen. Det er
sjældent, hvaler strander levende i Danmark – især større
hvaler, som grindehval og vågehval. Derfor gav sommerens
to hvalstrandinger dyrlæger og biologer en unik mulighed
for at obducere og undersøge helt friske hvalkadavere og
dermed få mere viden om grindehvaler og vågehvalers bio-
logi, anatomi
og sygdomme samt mulige strandings- og
dødsårsager. Denne artikel vil gennemgå de to hvalstran-
dinger set fra en veterinær vinkel.
To strandede hvaler –
en opgave for Beredskabet for Havpattedyr
Vores indsigt i og forståelse af hvalers sundhed er vanske-
liggjort af, at disse fascinerende havpattedyr er svære at
studere i deres naturlige element, havet, hvor de lever umid-
delbart skjult for menneskes øjne. Satellitsporing og andre
moderne teknologier har gjort det muligt for os at få infor-
mationer om hvalernes biologi. Strandede hvaler er dog sta-
dig den vigtigste kilde til informationer om køns- og alders-
sammensætning, sygdomme og dødsårsager.
1
Det danske Beredskab for Havpattedyr har blandt andet
til opgave at medvirke til at indsamle disse informationer,
når der strander hvaler langs de danske kyster. Strandings-
beredskabets vigtigste opgave er dog først og fremmest at
sikre en hurtig aflivning af syge og nødlidende havpattedyr.
Først derefter er opgaven at medvirke til overvågningen af
hvaler og sælers sundhed
og populationsstatus i Danmark.
Overvågningen sker gennem registreringer, obduktioner og
prøvetagninger fra strandede sæler og hvaler, og udføres af
Naturstyrelsens ansatte samt beredskabets biologer og dyr-
læger.
2
Strandingsberedskabet står også for at indsamle de, i
Danmark, sjældne arter af havpattedyr, når de strander. Det
betyder, at alle arter udover spættet sæl (
Phoca vitulina
) og
marsvin (
Phocoena phocoena
) bliver indsamlet.
3
Et helt
frisk kadaver, bliver indsamlet til obduktion og undersøgel-
se, og skelettet bliver efterfølgende opbevaret i forsknings-
og formidlingsøjemed. Hvis et kadaver er meget henfaldent,
bliver kun relevante skeletdele indsamlet, eksempelvis et
kranium til artsbestemmelse. Hvis der opstår massedød
blandt havpattedyr i Danmark, skal Beredskabet for Hav-
pattedyr også håndtere disse.
4
I sommeren 2012 strandede to levende hvaler i Dan-
mark. Den ene hval var en langluffet grindehval (
Globi-
cephala melas
), som strandede i As Vig ved Juelsminde den
17. juli 2012. Den anden hval var en vågehval (
Balaenop-
tera acutorostrata
), som strandede på Skallingen ved Blå-
vandshuk
den 18. august 2012. De to hvalstrandinger gav
Beredskabet for Havpattedyr en enestående mulighed for at
obducere og undersøge to større hvalarter uden at arbejdet
og prøveresultaterne blev belastet af kadavernes henfaldne
tilstand. Fokus i denne artikel vil derfor blive rettet mod
Strandingsberedskabets veterinære arbejde i forbindelse
med de to hvalstrandinger.
147
