Før dyrlægen går i gang med de patologisk anatomiske
undersøgelser foretages en grundig opmåling af hvalen.
Blandt andet måles hvalens totallængde – længden fra hva-
lens snudespids til hvalens hale. Totallængden kan sammen
med hvalens vægt give den første indikation af hvalens hel-
bredsmæssige tilstand. Den langluffede grindehval var en
hun på 4,35 meter, og havde en vægt på 680 kg. Vågehvalen
var en han på 7,55 meter, og havde en vægt på 3.330 kg.
Begge hvaler var i forhold til deres størrelse stærkt
afmag-
rede. En voksen langluffet grindehval bliver normalt mel-
lem 3,8 og 6 meter lang og vejer mellem 1.800-3.500 kg. En
voksen vågehval er noget større og måler mellem 6,75 og 10
meter og vejer mellem 5.000-10.000 kg.
43
Efter hvalen er blevet målt, bliver den undersøgt grun-
digt udvortes. Hvalkroppen undersøges for ar, læsioner og
parasitter. Eksempelvis var grindehvalens krop dækket af
overfladiske rifter, sår og ar. Nogle af sårene var friske og
stammede sandsynligvis fra grindehvalens stranding samt
den efterfølgende bjergning og transport til obduktionsste-
det.
44
Det samme gjorde sig gældende hos vågehvalen, som
også havde friske hudafskrabninger. Vågehvalen havde fle-
re sårlignende forandringer i huden. Sårenes kant var strå-
leformet og lignende nærmest svampeinfektion. Desuden
havde vågehvalen mange stjerneformede ar, som umiddel-
bart lignede de førnævnte ”Tattoo-læsioner”, som Poxvirus
påfører hvaler.
45
Hvalens mundhule skal også gennemgås. Tænder og
barder undersøges systematisk – er de slidte eller brække-
de? Tændernes og bardernes forfatning kan give en idé om
hvalens alder. Både hos den langluffede grindehval og vå-
gehvalen var der intet usædvanligt at bemærke i forbindelse
med tænder og barder. I vågehvalens mund blev der fundet
en del sand, men det stammede sandsynligvis fra hvalens
stranding på Skallingen.
46
Hos hvaler af både hun- og hankøn undersøger dyrlægen
kønsåbningen. Hos den langluffede grindehval, som var en
hun, blev der observeret et gulligt-grønt pus i kønsåbningen,
der ikke menes at have påvirket hvalens almenbefindende.
Mælkekirtlerne hos grindehvalen var ikke aktive, hvilket
fortæller, at den ikke havde en diende kalv på strandings-
tidspunktet.
47
Kønsorganerne hos vågehvalen, som var en
han, var normale.
48
Efter hvalens ydre har gennemgået en udførlig undersø-
gelse, begynder granskningen af hvalens indre. Først under-
søges hvalens spæklag. Spæklaget er det fedtlag, der findes
lige under huden hos hvaler. Hos hvaler fungerer spæklaget
blandt andet som isolering og som energilager, hvorfor tyk-
Sårlignende forandringer i huden hos vågehvalen. Sårenes kant
var stråleformet og lignede nærmest svampevækst.
Vågehvalens mundhule undersøges.
154
