Strandingsberedskabets dyrlæger
DTU Veterinær-instituttet står for Strandingsberedskabets
veterinære arbejde. Dyrlægernes ansvarsområde er at ob-
ducere og foretage diagnostiske udredelser i de tilfælde,
hvor der forekommer massedød i de danske bestande af
havpattedyr, og når der strander andre arter end
spættet sæl
og marsvin. Veterinærinstituttet har derfor også en samar-
bejdsaftale med en dyrlæge på Aalborg Universitet, som har
adskillige års erfaring med havpattedyr, om at bistå med ob-
duktioner af blandt andet større hvaler.
Desuden skal dyrlægerne hos Veterinærinstituttet årligt
obducere 25 spættede sæler og 25 marsvin, der efter stran-
ding, bliver indsamlet jævnt fordelt over hele landet. End-
videre skal Strandingsberedskabet, hvis det er muligt, årligt
indsamle fem gråsæler (
Halichoerus grypus
) til obduktion.
5
De obduktioner, som dyrlægerne på DTU Veterinær-
instituttet udfører hos de strandede havpattedyr, er målrettet
identifikation af dødsårsagen, men der udtages også stan-
dardprøver af lunger, blod, lever, milt, nyre, lymfeknuder,
spæk, muskel, kønsorganer, mave samt kranium eller under-
kæbe. Strandingsberedskabet gemmer standardprøverne til
fremtidige forskningsprojekter.
6
Sygdomme hos hvaler
Som tidligere beskrevet er det primære formål med dyrlæ-
gernes obduktioner at fastslå en døds- og strandingsårsag
hos den strandede hval. Før den egentlige gennemgang af
dyrlægernes obduktionsrapporter for den langluffede grin-
dehval og vågehvalen skal her omtales nogle af de sygdom-
me, som forekommer hos hvaler.
Ligesom landlevende pattedyr er havpattedyr og hermed
også hvaler modtagelige for en lang række infektioner med
parasitter, virus og bakterier. Deres helbred påvirkes også
af faktorer som alder, adfærd og miljø. Læsionerne
og
syg-
dommene
kan ikke altid ses med det blotte øje, men bliver
først opdaget, når dyrets blod eller væv bliver undersøgt og
analyseret i laboratoriet.
17
I et marint miljø er der en række læsioner, en hval kan
pådrage sig. Hvaler kan eksempelvis pådrage sig skader
under storme eller under angreb fra rovdyr eller aggressive
artsfæller. Menneskers aktiviteter til havs som for eksempel
forurening, fiskeri, skibstrafik og offshore-installationer kan
i stor stil også påføre hvaler skader.
18
I de følgende tre afsnit gennemgås de mest almindelige
infektioner med parasitter, bakterier og virus hos hvaler.
Den langluffede grindehval var i live da Beredskabet for Havpatte-
dyr ankom til strandingsstedet. Hvalen døde dog umiddelbart heref-
ter. Foto: Johanne Breum Larsen, Naturstyrelsen Trekantsområdet.
Den 3.330 kg tunge vågehval blev transporteret fra Skallingen til
Fiskeri- og Søfartsmuseet på en ladvogn.
149
