Page 143 - Sjæklen2005

143

Sælerne på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Arbejdet i dag - 30 år efter indvielsen af Sælariet

Af Ragnhild Skov

6 ODULHW EOHY LQGYLHW IRU JRGW

nU VLGHQ RJ KDU L GH IRU-

JDQJQH nU PXOLJJMRUW HW VWRUW IRUVNQLQJVDUEHMGH RPNULQJ

sælernes biologi. Publikum har samtidig haft glæde af at

NXQQH EHWUDJWH G\UHQH Sn W W KROG RJ I¡OJH SHUVRQDOHWV DU-

bejde f.eks. i forbindelse med opdrættet af forladte sælun-

JHU , GH VLGVWH WUH nU HU IRUPLGOLQJHQ WLO SXEOLNXP IRUEHGUHW

I¡UVW YLD GHQ VnNDOGWH V O VSHDN WLO IRGULQJHUQH RJ VLGHQ

RJVn JHQQHP WU QLQJ DI V OHUQH )RUPnOHW PHG GHQQH DU-

WLNHO HU DW EHVNULYH GHWWH DUEHMGH KHUXQGHU WHNQLNNHQ EDJ

træningen og problemerne omkring arbejdet med dyrene.

Historisk tilbageblik

Da Fiskeri- og Søfartsmuseet i 1976 opførte et sælarium,

var det enestående i Danmark - ja faktisk så var Sælariet i

Esbjerg det første sted i verden, hvor man kunne betragte

V OHUQH JHQQHP HQ XQGHUYDQGVUXGH , GDJ HU YL LNNH PHUH

XQLNNH L GHQ KHQVHHQGH GD Q VWHQ DOOH ]RRORJLVNH KDYHU

og centre med tilknytning til havet har sæler, men det æn-

GUHU GRJ LNNH Sn GHW IDNWXP DW GH ÁHVWH J VWHU JO GHV YHG

V\QHW DI V ODULHWV LQGE\JJHUH 0XVHHW HU GRJ VWDGLJ XQLN

PHG KHQV\Q WLO SODFHULQJHQ YHG 9DGHKDYHW 9L KDU V OHUQHV

naturlige levested få hundrede meter fra hoveddøren, og

museumskutteren E1

&ODXV Sørensen

bringer på sejladserne

ud til Langli Sand hvert år mange turister og lokale tæt på

V OHUQH

Museets medarbejdere har gennem mange år deltaget i

RYHUYnJQLQJHQ DI GHQ YLOGH EHVWDQG 'HW HU VnOHGHV SHUVRQDOH

fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, som siden 1978 har forestået

GHQ Á\RYHUYnJQLQJ KYRUYHG GHU KROGHV ¡MH PHG V OHUQHV

EHVWDQGVXGYLNOLQJ 'H WR VWRUH V OHSLGHPLHU L KHQKROGYLV

1988 og 2002 betød ekstra arbejde for personalet, der deltog

L LQGVDPOLQJHQ RJ XQGHUV¡JHOVHQ DI G¡GH G\U 0XVHHW LQGJnU

endvidere i Miljøministeriets ”Beredsskabsplan vedrørende

havpattedyr”, hvor der hvert år bliver indsamlet data vedrø-

rende strandinger af havpattedyr samt døde dyr, der efter-

I¡OJHQGH REGXFHUHV

Sælernes biologi er tillige belyst gennem de mange års

DUEHMGH PHG V OHUQH L V ODULHW 'HU HU LQGWLO GDWR I¡GW XQ-

ger i bassinet, og gennem en årrække blev forladte, nyfødte

sælunger - de såkaldte ”hylere” - indleveret til sælariet, hvor

GH EOHY RSIRGUHW RJ JHQXGVDW 'HWWH DUEHMGH EOHY LQGVWLOOHW

i midten af 1990’erne, da bestanden efter jagtfredningen i

RJ RSUHWWHOVHQ DI UHVHUYDWHU QX YDU L IUHPJDQJ (QGQX

ti år efter spørger mange af museets gæster stadig til arbej-

det med hylerne, så det har været et tema, der fyldte meget

L IRONV EHYLGVWKHG

Formidling - ”sælspeak” siden sommeren 2003

Efter at opdræt og genudsætningen af hylerne stoppede

var der en lang periode, hvor arbejdet med sælerne i sæla-

riet udadtil kun bestod af fodring to gange dagligt, og hvor

formidlingen til publikum var begrænset til spørgsmål fra

GLVVH )OHUH JDQJH YDU SUREOHPDWLNNHQ RPNULQJ VSHDN IRU-

tælling til fodringerne oppe at vende internt, men det blev

først iværksat sommeren 2003, hvor museet generelt sat-

VHGH PHUH Sn IRUPLGOLQJ 'HW EOHY VNROHWMHQHVWHQ VRP NRP

til at forestå speaken, og hurtigt blev weekendpersonalet i

VNUDQNHQ RJVn LQGGUDJHW 0XVHHWV EHV¡JHQGH YLUNHGH XPLG-

delbart glade for den ekstra formidling, men i starten fore-

JLN GHW XGHOXNNHQGH Sn GDQVN 'D YL NRP WLO DXJXVW PnQHG