96 / 160
94
Indledning
Langs den nuværende danske del af vadehavskysten ligger de
tre gamle købstæder, Varde, Ribe og Tønder. De to nordlige,
Varde og Ribe, tilhørte Kongeriget Danmark, mens Tønder var
den nordligste havn på Hertugdømmet Slesvigs vadehavskyst,
som også havde havne som Tönning, Husum og Friedrichstadt.
Datidens købstæder havde monopol på handel, håndværk og
søfart, men i praksis foregik søfarten ofte fra mange forskellige
lokaliteter – ladesteder – der dog alle hørte under købstadens
toldsted.
2
Toldstedet stod for at indkræve told og afgifter af
den stedlige søfart, og netop opkrævningen af told har efter-
ladt nogle relativt detaljerede regnskaber, som gør det muligt
at få et samlet billede af trafikken fra toldstederne i enkelte år i
1700-tallet. Toldregnskaberne fra de tre købstæder er ret uens
bevaret, og derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne
dem. Mens der for Varde er bevaret syv toldbøger fra 1731 og
frem,
3
og fra Ribe to, fra hhv. 1731 og 1733, er der for Tønder
kun bevaret én fuldstændig toldbog, der stammer fra 1713.
4
Der
er således ikke toldbøger, der dækker det samme år ved alle tre
toldsteder.
Toldbogen fra Tønder 1713 opregner, ligesom de kongerigske
toldbøger, de enkelte ankomster og afgange samt de varer, der
bliver ført ind og ud. For skibsfartens vedkommende angives
dato, skipperens navn og hjemsted, skibets størrelse, hvor det
kom fra eller skulle til, lastens indhold, og hvad der skulle beta-
les i told. Derimod savnes nogle af de lister og oversigter, som
findes i de kongerigske bøger, bl.a. liste over hjemmehørende
fartøjer og over ind- og udførte varer.
5
Denne artikel søger ved hjælp af den bevarede toldbog fra Tøn-
der at tegne et billede af skibstrafikken ved toldstedet i 1713,
som det afspejler sig i toldbogen. Der er altså tale om et øje-
bliksbillede set gennem en enkelt kilde. Afslutningsvis kastes et
blik mod de to toldsteder i nord, Varde og Ribe.
Tønder Toldsted
Købstaden Tønder var oprindeligt en havneby beliggende i en
bugt i bunden af Vidådeltaet, men da diget fra Højer over Rud-
bøl til landsbyen Grellsbüll blev bygget i 1554-55, blev Tønders
adgang til havet afskåret.
6
Tyngdepunktet i skibstrafikken flyt-
tede til ladesteder vest for Tønder, heriblandt Rudbøl og – som
det største – Højer, hvor der havde været opkrævet told i hvert
fald siden 1500-tallet.
7
1713 var et uroligt år, hvor krigshandlinger i forbindelse med
Store Nordiske Krig kom meget tæt på Tønder, hvilket utvivl-
somt har haft indvirkning på den skibstrafik, som vi her skal se
nærmere på.
8
Tønder ved Vidåen med havnene Højer og Rudbøl.
De mindre ladesteder Südwesthörn, Maasbüll Dige,
Kleisee og Galmsbüll lå alle syd for Vidåens udløb.
Udsnit af Johannes Mejers kort 1650. Museum Sønderjylland.
Modsatte side:
Kort over den dansk-slesvigske vadehavskyst omkring 1650.
Fra nord ses Vardes ladested Hjerting (Gierting), Ribe,
Tønder, Husum, Friedrichstadt og Tönning.
Udsnit af Johannes Mejers kort 1650. Museum Sønderjylland.