Sjæklen

97 / 196

at være fisker − en livsform, som mange oplever smerteligt
er sat under voldsomt pres. Hvis mulighederne bedres, ville
flere gerne vende tilbage til fiskeriet. Realistisk set har flere
dog deres tvivl om eller har ikke tiltro til, at det vil ske.
Noter
1. M.C. Jensen, M.C.: Fiskeriets udvikling og organisation,
A.C. Strubberg (red.): Dansk fiskeristat I, København 1935,
p. XI-XX.
2. A.C. Strubberg (red.): Dansk Fiskeristat I og II, Køben-
havn 1935.
3. P. Holm: 100 års fiskeri, M. Hahn-Pedersen (red.): Sjæk’len
− Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i
Esbjerg 2001, Esbjerg 2002, p. 105-113.
4. A.C. Strubberg: op. cit., 1935.
5. se note 1.
6. P. Holm: Et erhverv i sammenbrud. Vestkystens fiske-
rier 1975-1992, M. Hahn-Pedersen (red.): Sjæk’len - Årbog
for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg
1993, Esbjerg 1994, p. 23-46.
7. P. Holm: op. cit., 2002; S. Byskov: (red.): Fiskeriet der
forsvandt. Eksempler fra et dansk fiskerierhverv i opbrud
1990-2008. Esbjerg 2010; P. Holm: op. cit., 1994; P. Holm
(red).: Fiskere og farvande – tværsnit af moderne dansk fi-
skeri. Esbjerg 1994; M.K. Søndergaard: Teknologisk udvik-
ling i dansk fiskeri 1945-2000. Esbjerg 2004.
8. H. Østergaard : Ergonomisk arbejdsmiljø, fysisk belast-
ning og fatigue på danske fiskefartøjer. Esbjerg 2015, p. 26.
9. Danmarks Statistik – Registerbaseret Arbejdsstyrke-Sta-
tistik (RAS).
10. P. Holm: op. cit., 2002, angiver, at antallet af aktive fi-
skere omkring år 2000 anslås til at være 8.000 (uden kilde-
angivelse). Altså et betragteligt højere antal, sandsynligvis
omfattende alle typer fiskere .
11. J.M. Christiansen & A.B. Carlsbæk: Omvæltninger og
det psykiske arbejdsmiljø i fiskeriet – i ord og tal, Center for
Maritim Sundhed og Samfund SDU & Fiskeriets Arbejds-
miljøråd, Esbjerg 2015, p. 97-99.
12. Jf. P. Holm: op. cit., 2002.
13. FiskeriTidende 18. april 2013. Interview med Søren
Hyllen, forstander på Fiskeriskolen i Thyborøn.
14. Danmarks Fiskeriforening PO var meget kritisk overfor
udsendelsernes indhold og kom med en længere redegørelse
om, hvordan DFPO ser på udviklingen. FiskeriTidende den
15. september 2015.
15. J.M. Christiansen & A.B. Carlsbæk: op. cit., 2015.
16. Kilde: EU Kommissionen, 2011.
17. Kilde: Den Europæiske Revisionsret. December 2011.
18. Se f.eks. rapporten Skattekroner misbrugt i trawlfiske-
riet. Greenpeace Norden, København 2012.
19. , 6. december 2001.
20. J.M. Christiansen & A.B. Carlsbæk: op. cit., 2015.
21. Fiskeristatistisk Årbog, div. årgange.
22. Norske Fiskeribladet Fiskeren, august 2012.
23. Opgørelsen er baseret på listen over nybygninger af fi-
skefartøjer på danske værfter på .
24. S 349 GITTE HENNING, der er et topmoderne fartøj på
86 meter i længden. Fartøjet landede den hidtil største dan-
ske fangst (3.500 tons blåvilling) på sin jomfrurejse i 2014.
25. Kilde: .
26. Det konkluderes der i rapporten Perspektivplan for fi-
skerisektoren: Den danske fiskerflåde – Fiskeri og økonomi,
Udarbejdet af COWIconsult, Lyngby 1988.
27. Skagen, Bønnerupstrand, Hvide Sande, Limfjorden, Es-
bjerg, Gilleleje og Bornholm.
28. S. Byskov (red): Fiskeriet der forsvandt. Eksempler fra
et dansk fiskerierhverv i opbrud 1990-2008, Esbjerg 2010.
29. S. Byskov: Esbjergfiskeriet – snurrevod, industrifiskeri
og afvikling, S. Byskov (red.): Fiskeriet der forsvandt. Ek-
sempler fra et dansk fiskerierhverv i opbrud 1990-2008, Es-
bjerg 2010, p. 159-181.
30. Opgjort ud fra NaturErhvervstyrelsens fiskeristatistik/
dynamiske tabeller – registrerede fiskefartøjer fordelt på
havnekendingsnummer.
31. Ingen aktive fartøjer findes længere med følgende bog-
staver: AA (havnedistrikt Aabenraa), HK (Holbæk), LN
(Løkken), M (Marstal), MT Middelfart, N (Nakskov), NG
(Nyborg), RU (Rudkøbing), SE (Svaneke).
32. Kilde: Fiskeri i tal 2015, Danmarks Fiskeriforening PO,
.
95