I vores tidligere projekt om omvæltninger i fiskeriet ud-
trykte de interviewede aktive erhvervsfiskere stor frustrati-
on, kritik og utilfredshed med de gældende regler i fiskeriet
og med måden, fiskerikontrollen praktiseres.
63
Temaet blev
derfor medtaget i ex-fisker undersøgelsen. Ex-fiskernes svar
er helt på linje med de aktive fiskere, og for flere af ex-fi-
skerne har det stor betydning for deres ophør. Et udpluk af
typiske svar til illustration:
”Jeg synes, at de (fiskekontrollen, red.) gør, at tingene bliver
så besværlige, at vi fiskere ikke orker at fortsætte. Så det
spiller absolut ind på, at jeg ofte sagde: Stop! Nu kan det
være nok! ”
”Reglerne er blevet så omfattende, at selv ikke kontrollø-
rerne kan hitte rede i dem. Og det er meget frustrerende, at
reglerne bliver håndhævet i flæng og uensartet af kontrol-
lørerne.”
”Regelsættet gør, at man ikke kan drive en fornuftig forret-
ning. Med de nu vedtagne discard-regler er det helt umulig
at drive en lovlig virksomhed. Så det gjorde, at jeg meldte
’Time-out’.”
For partsfiskerne var begrundelserne for at stoppe især
knyttet til familiehensyn, hvor de oplevede en ubalance mel-
lem arbejdet/fiskeriet og familielivet med småbørn, og for
nogle drejede det sig også om lysten til at prøve noget andet:
”Vi fik to børn inden for kort tid, og dem ville jeg gerne have
mere tid til.”
”Jeg havde fisket i 10 år og havde lyst til at prøve noget
andet. Det var ikke, fordi jeg var træt af det, men jeg havde
bare lyst til at prøve noget andet.”
”Jeg fik tilbudt et andet job – et job som jeg syntes lød spæn-
dende og slog derfor til, og også fordi jeg stadig skal ar-
bejde til søs − men får bedre arbejdstider.”
Blandt nogle af de yngre fiskeskippere er begrundelsen
for deres ophør nærmest på linje med partsfiskernes:
”Jeg ville have mere tid til familien. Jeg fiskede næsten hver
dag og var typisk kun hjemme i weekenden, og her normalt
kun 4-5 timer; så ud at fiske igen.”
”Det blev noget hårdt til sidst. Meget arbejde og altid
noget at gøre, når jeg var i havn. Så jeg havde knap nok
tid til andet. Vi havde ikke penge til at betale andre for at
end 65 års alderen) en ophørsfaktor for fire af de intervie-
wede. Én af ex-fiskerne havde det som mål og havde hele
tiden kalkuleret med, at han ville stoppe, når han blev 65 år.
En anden fortalte:
”Jeg trappede gradvis ned og gik så på pension, men er dog
fortsat fisker i det små.”
Årsager til at forlade fiskeriet
Ex-fiskerne fik stillet 17 forskellige spørgsmål om begrun-
delser for deres ophør med fiskeriet. Ved hvert spørgsmål
skulle de angive temaets grad af betydning for deres ophør
samt uddybe svaret. Svarkategorierne ved hvert spørgsmål
var udtryk for, i hvilken grad temaet havde haft betydning
for deres ophør:
Stor betydning. Betydning. Mindre betyd-
ning. Ingen betydning/ikke relevant
. Hver svarmulighed er
tildelt et point fra 3 (
stor betydning
) til 0 point (
ingen be-
tydning/ikke relevant
). Samlet set viser deres svar følgende
billede (figur 5), hvor svarmulighederne er summeret. I den
efterfølgende figur 6 er kun medtaget svarene på, at faktoren
havde ”stor betydning”.
Indtjening/økonomi (Det fulde spørgsmål lød: ”Indtje-
ning og økonomi – jeg tjente mindre og mindre; indtjeningen
slog ikke til”) var den klart hyppigste faktor til ex-fiskernes
subjektive svar på, hvorfor de er ophørt. Svaret kom fra skip-
perne; én af partsfiskerne var på en kutter, som gik konkurs,
og han valgte derfor at prøve noget helt andet. I samspil
med ”dårlig indtjening” optræder for en stor del af skipper-
nes vedkommende forklaringen, at de havde dårlig/ingen
lånemulighed i bank, og for nogle desuden begrundelsen at
stoppe i tide (det fulde spørgsmål: ”Jeg regnede ikke med, at
forholdene i fiskeriet ville ændre sig til det bedre de nærme-
ste del år, så hellere stoppe i tide.”).
Illustreret i citaterne:
”Indtjeningen slog ikke til − fiskepriserne faldt og drifts-
omkostningerne i forbindelse med fiskeriet var for høje. Det
resulterede i tvangsauktion, da banken ikke ville give lån.”
”Jeg ville være fortsat, hvis ikke banken havde sat os stolen
for døren.”
”Det blev en kamp med økonomien, som jeg tabte (…) og
stoppede derfor inden det gik helt galt”.
92