Sjæklen

Renovering af Sælariet og etablering af Vadehavspavillon

Nye udstillinger på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Af Lasse Fast Jensen

Vadehavets og Nordsøens dyreliv har lige fra starten været

omdrejningspunkt for meget af Fiskeri- og Søfartsmuseets

forskning og formidling. Med tilføjelsen af Sælariet i 1976

indtog sælerne for alvor en central position i museets arbej-

de og varemærke. Efter mange års tjeneste trængte Sælariet

til gennemgribende renovering, og i juni 2013 kunne museet

indvie det nye Sælarie. Året efter kunne den seneste knop-

skydning, en Vadehavspavillon, åbnes for gæsterne. I denne

artikel præsenteres museets to nye anlæg og de tanker, der

ligger bag deres udformning.

Sælariets historie

Med etableringen af Sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i

1976 startede et nyt kapitel i museets historie med sælerne i

Vadehavet i centrum. Sælariet og sælerne har lige siden været

en vigtig del af museets varemærke og har i alle årene været

en væsentlig årsag for mange besøgende til at lægge vejen

forbi. Sælens betydning for Fiskeri- og Søfartsmuseet afspej-

les også i, at bølgen i museets logo blev suppleret med en sæl.

Etableringen af Sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet var

motiveret af en sælbestand i kritisk tilbagegang og forekom-

sten af forladte sælunger, de såkaldte hylere. Et stigende antal

hylere blev indleveret på museet, der ikke havde de fornødne

faciliteter til at tage optimal hånd om dyrene. En overgang

blev et indendørs akvariebassin sågar taget i brug for at huse

nogle af sælerne. Det skulle der rådes bod på ved etablerin-

gen af et egentligt anlæg til sæler – Sælariet. I særlige bassi-

ner i Sælariegården kunne man nu opfostre hylere og derefter

sætte dem ud i naturen igen, hvilket skulle være med til at

ophjælpe sælbestanden. Samtidigt dannede Sælariet rammen

om forskning i sælernes biologi og adfærd med fokus på hy-

lerne og menneskelige aktiviteters indvirkning på bestanden.

I takt med, at sælbestanden gradvis fik det bedre, blev

behovet for opfostring og genudsætning af hylere mindre,

og i 1995 ophørte denne praksis på Fiskeri- og Søfartsmu-

seet, da bestanden klarede sig udmærket på egen hånd.

Sælariet var motiveret af en sælbestand i kritisk tilbagegang.

De første mange år blev sælariet brugt til opfostring af forladte

sælunger for at hjælpe den trængte bestand.

113