den i bassinets lavvandede ende. Det var et stort ønske at be-
holde muligheden for at fodre fra forskellige positioner, og
en platform er derfor etableret samme sted som i det gamle
anlæg. En gængs platform ville passe dårligt ind i Vadehavs-
miljøet, og platformen er derfor udformet som en sandban-
ke. Af sikkerhedsmæssige årsager var det dog nødvendigt at
omkranse sandbanken med et gelænder. Under vandet fort-
sætter sandbanken som en søjle ned til bunden af bassinet.
Søjlen skaber variation i anlægget og gør, at publikum ikke
kan overskue hele bassinet fra samme vindue. Indretningen
indbyder derfor til at gå på opdagelse i anlægget ved de an-
dre undervandsruder, og uventet kan sæler dukke op, f.eks.
gennem det hul, der gennembryder sandsøjlen. Det mere va-
rierede undervandsmiljø er også godt for sælernes trivsel og
aktivering. Af og til opstår der konflikter mellem sælerne,
og i det nye Sælarie kan sælerne i højere grad søge skjul fra
andre sæler, hvis der er behov.
Tidligere kunne det i højsæsonen være vanskeligt for
publikum at se under fodringerne pga. menneskemængden,
og det fik af og til nogen til at stille sig op på kanten af
muren med fare for at falde ned. For at give så mange som
muligt en god oplevelse ved fodringerne er dækket over Sæ-
lariegården udvidet, og der er bygget en tribune, der giver
publikum bedre mulighed for at følge med under fodringen.
Der er også skabt et nyt indslag i de daglige fodringer i form
af en vægt, der ligger skjult nede i strandbredden. Sælerne
lokkes op på vægten, og det formidles til publikum, hvordan
sælerne svinger i vægt i takt med årstidernes skiften. Sam-
tidig giver det museets personale mulighed for at følge med
i, om nogle af sælerne taber sig mere end de burde, hvilket
kan være tegn på sygdom.
Indkigget til sælerne under vandet er en stor del af ople-
velsen af dyrene og deres adfærd. I det nye Sælarie er væg-
gen med undervandsruderne opdelt i to sektioner. I den ene
D. 20. juni 2013 kunne HKH Prins Joakim indvie det nye sælarie, hvis indretning er inspireret af forholdene i Vadehavet.
116