Sjæklen

151 / 196

og de Haderslev-Fiskere” samt i artiklen om den langluffede
grind, der strandede levende i Lammefjorden i april 1863:
”Ved efter megen anstrengelse at anbringe en Brøndsøger23
i Luftrøret, som findes ovenpaa Hovedet, fik man den endelig
dræbt, efter at først flere forgjæves Forsøg vare gjorte her-
paa ved skud i Hovedet”24
Det modsatte var tilfældet med finhvalen, der strandede i
Vejle Fjord i 2010, hvor det blev besluttet, at den store hval
skulle dø en naturlig død, da det i den pågældende situation
blev vurderet som den mest humane løsning25. Retningslin-
jerne for, hvordan en strandingssituation gribes an, findes
i ”Beredskabsplanen for Havpattedyr, Strandingsberedska-
bet”26, hvori det også anbefales, at hvaler med en længde
på over otte meter overlades til en naturlig død uden men-
neskelig indblanding.
Den store interesse, som strandede hvaler skaber blandt
den danske befolkning, har gennem tiderne været en ind-
bringende forretning for de bjærgningsmænd, der bragte de
strandede hvaler i land. I 1905 strandede en finhval i Vejle
Fjord. I avisartiklen ”Hvalen” fra 1905 fortælles det, at hva-
len skal præpareres og udstoppes, så den kan blive fragtet
til Berlin, hvor den skal udstilles27. Først blev finhvalen dog
udstillet i Vejle, hvor det kostede 50 øre for voksne og 25 øre
for børn at komme ind og se hvalen28 .
Kaskelotten er verdens største tandhval. Med jævne
mellemrum strander kaskelotter i Danmark. Især 1996 og
1997 trak kaskelotstrandingerne overskrifter. Her strandede
nemlig flokke på henholdsvis 16 og 13 kaskelotter på Va-
dehavsøen Rømø. Disse strandinger vakte ikke kun opsigt
blandt den danske befolkning, men også blandt forskere i
ind- og udland. Det er ikke hver dag, at friske eksemplarer
af disse kæmpe hvaler strander, og det giver mulighed for at
få ny viden.
”Faxen har ikke stået stille. Vi har fået seriøse henvendel-
ser fra Holland, Belgien og Tyskland. Videnskabsmændene
ønsker at få øjne, tænder og skeletdele til nærmere studier,
fortæller Jeppe Ebdrup fra Skov- og Naturstyrelsen 29
Så selvom hvalstrandinger er veritable tilløbsstykker, er
strandingerne også et betydningsfuldt bidrag til videnska-
ben. Disse imponerende skabninger er nemlig svære at
studere i deres naturlige element under havets overflade.
Strandingerne kan bidrage med ny viden om hvalernes ud-
bredelse, biologi og levevis samt sygdomme.
I disse udvalgte avisartikler ses udviklingen i befolk-
ningens syn på strandede hvaler gennem tiderne. Fra den
eventyrlig ”hvalfisk”, til jagt og udstilling af de strandede
hvaler og sidst men ikke mindst hvalstrandinger i forsknin-
gens tegn.
Fremtiden bringer flere udstillinger om hvaler
”Hvaler på Afveje – Hvalstrandinger i Danmark gennem ti-
derne” er ikke den første udstilling om hvaler på Fiskeri- og
Søfartsmuseet – og heller ikke den sidste. Håbet er på sigt at
kunne åbne en større permanent udstilling, der fokuserer på
disse spændende dyr, som er omdrejningspunktet for en stor
del af det naturhistoriske arbejde på museet.
Noter
1. Kinze, C. C.: Havpattedyr I Nordatlanten, Gads forlag,
2001, p.74-76. Olson, P. A., Reilly, S. B.: Pilot Whales, Glo-
bicephala melas and G. macrorhynchus, Perrin, W. F., Wür-
sig, B., Thewissen, J. G. M. (red.): Encyclopedia of Marine
Mammals, p.898-903.
2. Kinze, C. C.: Havpattedyr I Nordatlanten, Gads forlag,
2001, p.125-127. Perrin, W., Brownell, Jr., R. L.: Minke
Whales, Balaenoptera acutorostrata and B. bonaerensis,
Perrin, W. F., Würsig, B., Thewissen, J. G. M. (red.): Ency-
clopedia of Marine Mammals, p. 750-754.
3. Sørensen, H. L. (red.): Beredskabsplan for Havpattedyr,
Strandingsberedskabet, Naturstyrelsen, 2012.
4. Kinze, C. C.: Hvalfund i Arkiverne, Siden Saxo: 1, Jan.
Kvt., 16. Årg., 1999, p. 2-6.
5. Kinze, C. C.: op. cit., Siden Saxo: 1, Jan. Kvt., 16. Årg.,
1999, p. 2-6, Kinze, C. C.: Danish whale records 1575-1991
(Mammalia, Cetacea). Review of whale specimens stran-
ded, directly or incidentally caught along the Danish coasts,
Steenstrupia: 21 (2), 1995, p. 155-196.
149