Sjæklen

Søren Byskov har arbejdet med de statslige fiskeriunder-

søgelsers tidlige historie med udgangspunkt i oprettelsen af

Dansk Biologisk Station i 1889. Specifikt har han set på de

såkaldte ”rødspætteomplantninger” – storstilede årlige flyt-

ninger af små rødspætter fra Nordsøen og Nissum Bredning

til den centrale Limfjord og til Bælthavet. Omplantningerne

fandt sted fra 1892 og helt op til sidst i 1950’erne under

stram styring og overvågning fra Biologisk Station. At flytte

rødspætter fra ”overbefolkede” opvækstområder til ”under-

befolkede” områder med gode vækstbetingelser var en højt

prioriteret aktivitet, som man var overbevist om havde en

meget gavnlig indvirkning på det samlede danske erhvervs-

fiskeris udbytte. Som et casestudie viser historien om om-

plantningerne og deres ophør i 1958 noget om forskningens

skiftende fokus, i dette tilfælde fra at være en erhvervsstøt-

tefunktion til at være uafhængig vidensinstitution.

Historiker, ph.d. Christine Overgaard har gennemført en

undersøgelse af erhvervsfiskeriet i Bælthavet og den vest-

lige del af Østersøen, det såkaldte ICES-område 22. Un-

dersøgelsen omhandler udviklingen af fiskeriet i perioden

1980-2015 og baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse

blandt erhvervsfiskere i området samt interviews og skrift-

lige kilder. Fokus er på de forringede vilkår for erhvervsfi-

skeri i området, som er fulgt med indførelsen af stadig mere

omfattende regulering kombineret med strukturudviklingen

i fiskeriet siden Ny Regulerings indførelse i 2007.

Lasse Fast Jensen har i 2015 arbejdet med et projekt om-

handlende snæblens adfærd og vandringsmønstre i Vidåen

ved hjælp af akustisk telemetri. Biologistuderende Morten

Hertz ved Aalborg Universitet er tilknyttet projektet med

Lasse Fast Jensen som medvejleder. Projektet blev opstartet

i november 2014, hvor hydrofoner blev installeret forskel-

lige steder i Vidåen og i Vadehavet, og 78 snæbler fik ind-

opereret en akustisk sender. De akustiske sendere udsender

et specifikt signal, der opfanges af hydrofonerne, og på den

måde kan snæblernes vandring følges. Projektet, der afslut-

tes foråret 2016, udføres i samarbejde med DTUAqua, Aal-

borg Universitet og Alfred Wegener Instituttet i Tyskland.

Projektet er finansieret ved støtte fra 15. Juni Fonden på

272.000 kr. Derudover har Lasse Fast Jensen arbejdet på

et projekt omhandlende fysiologi og fødeøkologi hos snæ-

bel og helt, der er støttet af Nationalpark Vadehavet med

41.000 kr. og sker i samarbejde med DTU Aqua, Aalborg

Universitet, Alfred Wegener Instituttet i Tyskland og La Ro-

chelle Universitet i Frankrig. Biologistuderende Søren Nøhr

Thomsen ved Aalborg Universitet er tilknyttet projektet

med Lasse Fast Jensen som medvejleder.

I august udførte biologistuderende Susie Barchley Mad-

sen ved Københavns Universitet forsøg i museets sælarium

Rubberguard

’s – en ledning, der er strømførende i salt-

vand – indvirkning på gråsælers adfærdsmønstre. Forsøgene

var led i afdækningen af om

Rubberguard

kan anvendes som

bortskræmmemiddel i forbindelse med gråsælers skadevol-

den på fiskeredskaber.

Lasse Fast Jensen er medvejleder for biologistuderende

Sine Hedekær Hansen ved Aalborg Universitet, der med

projektet

Population analyses of mineral bone density in

Atlantic cod (Gadus morhua)

undersøger forskelle i tæthe-

den af kranieknogler og morfologi af øresten mellem danske

torskebestande. Lasse Fast Jensen var ligeledes medvejleder

for Jesper Wøhlk Bøttcher og Trine Bæk Pedersen, begge

Aalborg Universitet, der med specialerne

Migration patterns

and life history traits of the endangered North Sea houting

(Coregonus oxyrinchus)

CT scan examinations of skulls

and jaws of harbour seal populations

afsluttede deres bio-

logiuddannelse i 2015. Endelig har Lasse Fast Jensen været

vedleder for en gruppe studerende ved Aalborg Universitet

på et projekt omhandlende populationsdynamikker hos

snæblen, undersøgt ved hjælp af computersimuleringer og

population viability analysis.

Sluttelig har tre udenlandske

biologistuderende gæstet museet i 2015. Studerende ved

INSA, Institute of Applied Sciences of Lyon, Paul Rognon

har deltaget i pejling af akustisk mærkede snæbler og An-

dreas Bauer og Katharine Rogenhofer, begge Wiens Uni-

versitet, har gæstet museet for at arbejde med morfologi hos

henholdsvis kutlinger og hundestejler.

Museets samling af gråsælkranier er indgået i Bache-

lorstuderende ved Københavns Universitet Jacob Ruskov-

Nielsens arbejde med morfologisk variation hos gråsæler i

Danmark gennem tiden.

168