Previous Page  193 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 193 / 196 Next Page
Page Background

Lasse Fast Jensen (f. 1977):

Biolog, ph.d. 2007 ansat som forskningsassistent ved DTUAqua, Institut for akvatiske ressourcer samt som ekstern lektor ved

Fróðskaparsetur Føroya, Universitetet på Færøerne. Fra 2008 naturhistorisk museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet

og forsker ved Center for Maritime og Regionale Studier*. Har publiceret en række artikler om genetik og fysiologi hos bl.a.

fisk og udgav i 2011 bogen

Sælernes Univers

.

Ole Mortensøn (f. 1947):

Historiker/etnolog, 1978-2009 museumsinspektør ved Langelands Museum med ansvar for udstillings-, indsamlings- og regi-

streringsarbejdet. Har ved siden af disse opgaver udfoldet en betydelig forskningsvirksomhed og er forfatter til en lang række

artikler og bøger – ikke mindst om maritimhistoriske emner.

Max Pedersen (f. 1961):

Antropolog, mag.scient. Selvstændig forsker og forfatter til flere bøger og forskningsrapporter især om boligforhold. Har si-

den 2009 gennemført omfattende arkivstudier i Holland om udvandringen fra Danmark til Den Nederlandske Republik i tidlig

moderne tid og skrevet flere artikler herom. Bidrog i 2013 med en artikel i Sjæk’len, der beskrev migrationen fra Vadehavet

til Amsterdam.

Holger Munchaus Petersen (f. 1942):

Fhv. tolder, opbyggede Toldmuseet (siden Told-Skat Museet) og var leder af samme 1979-2004. Forfatter til en lang række

maritime artikler og bøger, hvoraf flere, bla.

Danske dampskibe 1819 – 1870

og

Frem af Søvejen

er udkommet på Fiskeri- og

Søfartsmuseets Forlag.

Søren Brandt Poulsen (f. 1980)

Biolog, cand.scient., fra Aarhus Universitet. Ansat ved Fiskeri- og Søfartsmuseet som forskningsassistent 2009-2010. Fra

2011 ph.d. stipendiat på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Arbejder med nyrefysiologi og har derudover publi-

ceret en række artikler om bl.a. adfærd og fysiologi hos fisk.

Jon Christian Svendsen (f. 1975)

Biolog, ph.d. I 2010 ansat som post doc. ved University of Minnesota i USA og 2011-2013 ansat som post doc ved Fisheries

and Oceans i Winnipeg, Canada. Arbejder nu ved University of Porto (CIMAR) i Portugal. Har publiceret en række artikler om

fiskeadfærd og fiskefysiologi, bl.a. anadrome fisks vandringsadfærd, aerob og anaerob metabolisme samt svømmefysiologi

og habitatudnyttelse.

Frans Thuijs (f. 1942):

Frans Thuijs har studeret jura ved Universiteit Amsterdam og har en masteruddannelse i historie fra Universiteit Utrecht.

Han er ph.d. fra Vrije Universiteit Amsterdam, hvor han skrev en afhandling om retssagen mod den berygtede forbryder Jakob

Frederick Müller, der var en kriminel indvandrer fra Königsbergen og virksom i begyndelsen af 1700-tallet. Herudover har

Frans Thuijs gennemført omfattende retshistoriske studier af forholdene i Amsterdam i tidlig moderne tid.

*Center for Maritime og Regionale Studier (CMRS) blev etableret af Fiskeri- og Søfartsmuseet i 1994 i samarbejde med Aarhus

Universitet. Siden 2000 er CMRS drevet på 50/50-basis i samarbejde mellem Fiskeri- og Søfartsmuseet og Syddansk Universitet.

191