Page 115 - Sjæklen2005

115

Andefængeren

Arbejdscyklus og økonomi for en daglejer på Amrum, 1867-91

Af Martin Rheinheimer

&RUQHOLXV : 3HWHUV OHYHGH Sn $PUXP IUD

WLO

,

EOHY KDQ DQVDW VRP IDQJHPHVWHU YHG IXJOHN¡MHQ

0HHUDP 'HVXGHQ OHYHGH KDQ DI ÀVNHUL MDJW JVDPOLQJ RJ

GDJOHMH , VLQH GDJE¡JHU IRUW OOHU KDQ GHWDOMHUHW RP VLW DU-

bejde og sine indtægter. Med udgangspunkt i Peters’dagbø-

ger tegner lektor Martin Rheinheimer i denne artikel et bil-

lede af en daglejers arbejdscyklus og økonomi i Vadehavet i

VLGVWH KDOYGHO DI GHW

nUKXQGUHGH

Indledning

Forholdsvis meget er efterhånden kendt om den landlige

underklasses økonomi og sociale position

1

, GH ODQGEUXJV-

P VVLJW SU JHGH UHJLRQHU PnWWH GDJOHMHUH L GHW

RJ

århundrede som regel skaffe sig deres udkomme ved pro-

toindustrielt arbejde, eller de rejste efter sæsonarbejde i de

UHJLRQHU KYRU DUEHMGH YDU DW In 0HQ KYRUGDQ Vn GHW XG L

et maritimt samfund, hvor landbruget kun havde en ringe

betydning? Denne artikel søger at belyse dette med de nord-

frisiske øer som eksempel

2

Med Napoleonskrigene og kontinentalspærringen gik

V¡IDUWVSHULRGHQ Sn GH QRUGIULVLVNH ¡HU PRG VLQ VOXWQLQJ

Havde tjenesten på hollandske og hamborgske hvalfangere

VLNUHW YHOVWDQGHQ IRU GH PDJUH ¡HU L GHW

nUKXQGUHGH Vn

PnWWH PDQ VH VLJ RP HIWHU DQGUH LQGW JWVNLOGHU L GHW

nU-

KXQGUHGH (Q GHO DI P QGHQH YHQGWH VLJ PRG ODQJIDUW PDQ

sejlede nu ikke længere fra forår til høst, men tog i stedet på

ODQJH V¡UHMVHU L KDQGHOVWUDÀNNHQ 'HUYHG QGUHGHV P Q-

denes årlige rytme for afrejse og tilbagekomst, der tidligere

IXOJWH IDVWH WLGVSXQNWHU IRU DOOH 3n )|KU YHQGWH P QGHQH

sig mod landbruget, som de ellers tidligere havde overladt

til kvinderne og sæsonarbejdere udefra, for at kunne hel-

lige sig den mere indbringende søfart

3

3n $PUXP IDQGWHV

denne mulighed imidlertid ikke i samme grad, fordi denne ø

IRUWULQVYLV EHVWRG DI NOLWWHU RJ KHGH

$PUXP HU HQ PDJHU ¡ L GHW VOHVYLJ KROVWHQVNH YDGHKDY

Den omtrent 20 km

2

store ø ligger syd for Sild og vest for

)|KU 9HG VOXWQLQJHQ DI GHW

nUKXQGUHGH KDYGH ¡HQ HW QR-

get andet omrids end nu, hvor det brede Kniepsand, der i dag

GDQQHU HQ DÁHMULQJ IRUDQ NOLWRPUnGHW L YHVW GHQJDQJ LNNH

YDU IRUEXQGHW PHG ¡HQ L KHOH VLQ O QJGH 2SULQGHOLJ YDU

.QLHSVDQG HW K¡MVDQG GHU On L 1RUGV¡HQ YHVW IRU $PUXP

Vinden lod imidlertid sandet vandre mod øst, sådan at det

I¡UVW EOHY IRUEXQGHW PHG ¡HQ L GHQ V\GOLJH GHO 0HOOHP VDQG

og klitter var der en beskyttet bugt, Kniephafen, som oprin-

GHOLJW YDU ¡HQV KDYQ %XJWHQ WLOVDQGHGH L O¡EHW DI GHW

nUKXQGUHGH HIWHUKnQGHQ VRP VDQGHW YDQGUHGH YLGHUH 0RG

VOXWQLQJHQ DI GHW

nUKXQGUHGH YDU GHU VWDGLJ HQ EXJW PHQ

den blev hele tiden mindre

4

$PUXP KDYGH WUH ODQGVE\HU L PLGWHQ DI GHW

nUKXQG-

UHGH 1RUGGRUI 1HEHO RJ 6GGRUI +HUXGRYHU YDU GHU HQ-

NHOWH KXVH YHG 6WHHQRGGH ,

KDYGH ¡HQ LQGE\J-

gere

5

7XULVPHQ KDYGH HQGQX LNNH JMRUW VLW LQGWRJ 6¡EDGHW

Wittdün blev først anlagt i 1890, hvorved en hel bebyggelse

nærmest boomagtigt opstod på stedet

6

+YRUGDQ NXQQH LQG-

byggerne så ernære sig i denne overgangsperiode mellem

søfart og turisme? Mange udvandrede til Amerika på den

tid, men de tilbageblevne måtte klare sig med det, som stod

WLO GHUHV UnGLJKHG RJ GHW YDU QDWXUHQ 9DGHKDYHW E¡G GRJ

Sn ÁHUH PXOLJKHGHU RJ QHGHQIRU VHV GHU Q UPHUH Sn KYRU-

GDQ HQ GDJOHMHU NXQQH OHYH DI DW XGQ\WWH GLVVH PXOLJKHGHU