I maj måned indgik caféen et samarbejde med ergote-
rapeutuddannelsen på UC SYD i Esbjerg. En gruppe stu-
derende gennemgik efter caféens ønske ungarbejdernes
arbejdsstillinger og rutiner. Resultatet af rapporten er en
række målrettede anbefalinger som caféen efterfølgende har
fundet nyttige i sit kontinuerlige arbejde med at forbedre
arbejdsforholdene.
Museet opnåede nøglehulsmærkning i starten af juli
2015, og i den forbindelse har personalet gennemgået de
tilhørende kurser.
Bygninger og udendørsarealer
Særudstillingslokalet blev midlertidigt renoveret i foråret.
Der blev lagt nyt gulv og der blev indrettet et indhak til min-
dre udstillinger. Samtidig blev elinstallationer opdateret.
Museet afsluttede udviklingsprojektet ”FOS mod år
2018”, der med støtte fra Esbjerg Kommunes pulje til
vækstfremme havde til formål at udarbejde beskrivelser fire
projekter til udvikling af museet, nemlig: 1) Udstillingen
”Energi fra havet – dansk offshore på Nordsøen” til opsæt-
ning i den nuværende søfartshal, 2) Den maritimhistoriske
udstilling ”Mennesker ved havet” til erstatning for den nu-
værende fiskeriudstilling, 3) Om- og udbygning af østfløjen
med tilføjelse af et auditorium og 4) Nybygget hvalhal.
Projektbeskrivelserne skal danne grundlag for at søge
penge til at realisere projekterne, og med omtalte bevilling
fra A.P. Møller Fonden på 15,5 mio. kr. til realiseringen af
udstillingen ”Energi fra havet” kan første etape sættes i værk.
Inventar og materiel
Museet fik i forsommeren installeret wi-fi i forhal, sælari-
um, auditorium/laboratorium og administration med støtte
fra SEs Vækstpulje.
I efteråret blev der udspændt wirer over den åbne del
af vadehavspavillonen. Baggrunden er, at det har vist sig
vanskeligt, at holde krager og husskader på æg-rov ude af
anlægget. Udspænding af tynde stålwirer ved pavillonens
front vil fortsat tillade, at fuglene opleves helt tæt på, samti-
digt med at krager holdes ude af anlægget. I tillæg vil stæk-
ning af fuglene overflødiggøres.
Organisation og administration
Fiskeri- og Søfartsmuseets bestyrelse består af følgende
(udpegende instans i parentes):
Niels Wichmann (Danmarks Fiskeriforening),
Tom Elmer Christensen (Danske Havne)
Per Jørgensen (Europas Maritime Udviklingscenter),
Morten Meldgaard (Naturstyrelsen),
Verner Andersen (Olie Gas Danmark),
Jørgen Ahlquist (Esbjerg Kommune)
Tommy Noer (Esbjerg Kommune),
Knud Jager Andersen (Museumsforeningen for Fiskeri- og
Søfartsmuseet)
John Frikke (Museumsforen. for Fiskeri- og Søfartsmuseet)
Per Holm (Museumsforeningen for Fiskeri- og Søfartsmu-
seet)
Erik Bonde Pedersen (Museumsforeningen for Fiskeri- og
Søfartsmuseet)
Søren Byskov (personalet på Fiskeri- og Søfartsmuseet).
Bestyrelsen konstituerede sig 23/10 med Knud Jager
Andersen som formand og Verner Andersen som næstfor-
mand. Bestyrelsen har holdt fire ordinære og to ekstraordi-
nære bestyrelsesmøder. Herudover holdt formandskabet og
direktøren møder ca. hver anden måned året igennem.
Bestyrelsen nedsatte på et ekstraordinært bestyrelses-
møde den 16/1 et ansættelsesudvalg, der skulle stå for an-
sættelsen af en ny direktør til museet efter Morten Hahn-
Pedersens fratræden med udgangen af juni 2015. Til at
forestå ansættelsesproceduren valgtes konsulenfirmaet H.C.
Vestergaard. I oktober blev det offentliggjort, at David Du-
pont-Mouritzen var ansat som ny direktør med tiltrædelse i
begyndelsen af 2016.
Museumsforeningen for Fiskeri- og Søfartsmuseet har
til formål at støtte Den selvejende institution Fiskeri- og Sø-
fartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, gennem praktisk
bistand og økonomisk støtte for at fremme interessen for
Fiskeri og Søfartsmuseets arbejde og ansvarsområde. Des-
uden udpeger foreningen fire medlemmer til Fiskeri- og Sø-
fartsmuseets bestyrelse. Medlemskab af foreningen opnås
ved køb af årskort til Fiskeri- og Søfartsmuseet. Ved udgan-
gen af 2015 havde museet 1.317 årskortholdere.
178