Kulturhistorien i Vadehavsområdet
Det første eksempel drejer sig om Vadehavet, om hvilket
der har været et trilateralt samarbejde mellem Danmark,
Tyskland og Holland på ministerplan siden 1978. I de første
årtier beskæftigede det sig primært med naturbeskyttelse,
men da man i 1990’erne begyndte at arbejde på at få
Vadehavet sat på UNESCOs verdensarvsliste, først og
fremmest på grund af de naturmæssige kvaliteter, besluttede
man også at belyse de kulturhistoriske kvaliteter i området.
På ministerkonferencen i Stade i 1997 blev det derfor
vedtaget, at der skulle foretages en ensartet kortlægning af
kulturværdierneiVadehavsområdet.Projektet,somfiknavnet
Lancewad
- en hollandsk sammentrækning af “Landskab
og kulturarv i Vadehavsområdet” - blev påbegyndt den 1.
januar 2000 med det hovedformål at registrere og kortlægge
landskabets kulturspor og -elementer. Når man valgte at
registrere enkeltelementer frem for hele miljøer, var det
primært et spørgsmål om at finde en praktisk omsættelig
fremgangsmåde, når tre lande skulle arbejde sammen, og
hensigten var, at enkeltelementerne siden skulle kædes
sammen til helheder. Projektet blev færdiggjort i 2001 med
henholdsvis en rapport og en elektronisk database over
kulturelementerne i de tre lande
8
.
I mellemtiden foregik diskussionen om nomineringen af
Vadehavet som verdensarv i offentligheden. Bølgerne gik
undertiden højt, og diskussionen endte med, at Vadehavet på
grund af lokal modstand ikke som planlagt kunne indstilles
til at komme på verdensarvslisten på ministerkonferencen i
2001. I relation til Lancewadprojektet anbefalede ministrene
på konferencen, at rapporten blev publiceret for et bredere
publikum
9
, og de udtalte støtte til et opfølgende projekt
med en målsætning om yderligere udvikling af den fælles
bevaring og forvaltning af landskabet og kulturarven.
Mens dette nye projekt, som fik navnet
Lancewadplan
,
var under forberedelse, var tanken om en mulig udpegning
af nationalparker i Danmark kommet så langt, at miljø-
ministeren i 2004 udpegede syv pilotområder, der skulle
vurderes som potentielle nationalparker. Vadehavsområdet
var et af de områder, der blev udpeget, og det skete til
manges overraskelse med bred folkelig opbakning, da det
var en udbredt opfattelse, at der var blevet stillet udstrakt
lokal selvforvaltning i udsigt
10
.
Et omfattende arbejde, som involverede en lang række
arbejdsgrupper, blev igangsat, og der blev udarbejdet flere
arbejdsrapporter om natur, om kultur, om landskab samt om
friluftsliv og turisme. På kulturområdet blev rapporterne ikke
så omfattende som på de øvrige områder, da man regnede
med, at det forestående Lancewadplanprojekt ville opfylde
behovet
11
. Da projektets styregruppe skulle aflevere sin
rapport, kunne der ikke opnås enighed om en afgrænsning
af området, og dermed kunne der ikke afgives en enstemmig
indstilling af Vadehavet til nationalpark
12
. Det var endnu i
januar 2007 ikke endeligt afklaret, om Vadehavet bliver
udpeget til nationalpark.
Lancewadplan-projektet, der ligesom Lancewad-pro-
jektet er et trilateralt projekt, gik i gang i maj 2005 og
løber frem til sommeren 2007. På dansk grund bliver det
ledet af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Skov- og
Naturstyrelsen og - indtil 31. december 2006 - de to amter
RibeAmt ogSønderjyllandsAmt. Den danske del af projektet
har som hovedformål at fremstille et kulturarvsatlas, der
kortlægger bebyggede strukturer, byggeskik og kultur-
miljøer i hele Vadehavsregionen. Vadehavsatlasset adskiller
sig fra tidligere udarbejdede atlas ved, at det dækker et
meget stort område, som strækker sig over flere kommuner,
men kun medtager de dele af de involverede kommuner, der
ligger nærmest Vadehavskysten.
Efter det indledende arbejde, som blev publiceret i to
arbejdsrapporter
13
, blev de lokale museer i 2006 engageret
til at beskrive og kortlægge tilsammen 80 kulturmiljøer
i området. Sideløbende arbejdede Kulturarvsstyrelsen
sammen med de kommunale planlæggere om at beskrive
de bebyggede strukturer på fire niveauer. I slutningen
af 2006 besluttede Kulturarvsstyrelsen ikke at medtage
beskrivelserne af de kortlagte kulturmiljøer i den “atlas-
guide”
14
, der skal udkomme i sommeren 2007 som afslut-
ning på projektet. Den skal i stedet primært omhandle de
bebyggede strukturer, mens kulturmiljøerne vil blive vist på
et kort. Det er tanken siden at udgive en publikation med
beskrivelserne af de kortlagte kulturmiljøer.
98
1...,88,89,90,91,92,93,94,95,96,97 99,100,101,102,103,104,105,106,107,108,...204