ålebestand. Henning Brasen eksporterede de gule ål til
Holland, hvor de anvendtes til en lokal, røget specialitet.
Derfor kaldtes de ”hollændere” blandt fiskerne. De blanke
ål blev hovedsagelig eksporteret til Tyskland.
Øvrige fiskerier
Ud over sild og ål var også skrubber en del af fiskernes
faste indtægtskilder, og efterhånden som heltklækkeriet i
Bjerregård fik succes med klækning og udsætning af
heltyngel, fik heltfiskeriet fra slutningen af 1980’erne en
renæssance i Ringkøbing fjord. Både skrubber og helt fan-
ges med nedgarn, og disse arter var og er i vid udstrækning
populære blandt de mange lejlighedsfiskere på fjorden,
ligesom naturligvis også ålen var det. Skrubberne fanges
især i den østlige del af fjorden om sommeren, og Hvide
Sande-fiskerne har også traditionelt fanget skrubber i
nedgarn i vintermånederne. Både skrubber og helt afsættes
hovedsageligt på Hvide Sande Fiskeauktion, og for heltens
vedkommende opkøbes den især af røgerier, der sælger røget
helt som en af fjordens specialiteter. I den østlige og nordlige
del af fjorden, fortæller Jes Ebsen, har fiskerimønsteret
været anderledes end i den vestlige del. Navnlig har man
fanget en del ferskvandsfisk på grund af nærheden til Stadil
fjord og åerne, og fiskerne ved Vonå mellem Ringkøbing og
Stadil begyndte som regel på årets fiskeri med at fiske efter
en lidt usædvanlig fisk, smelt, som fanges i garn i det helt
spæde forår i februar måned, når den løber op i Stadil fjord
for at gyde. Smelten, som er i familie med laksen, har en
særpræget agurkeagtig lugt, og den spises ikke i Danmark,
men eksporteres og forhandles som delikatesse i Holland,
Belgien og flere lande i Sydeuropa.
Heltklækkeriet i Bjerregaard
7
Ringkøbing fjord er et af de få farvande i Danmark, hvor
laksefisken
helt
har sit naturlige levested. Helten har været
eftertragtet af fjordfiskere i generationer, men gennem det
meste af det 20. århundrede har fisken haft vanskeligt ved
at reproducere sig selv, måske på grund af den tiltagende
forurening. Allerede i 1920’erne etablerede vestjyske fjord-
fiskere en udklækningsanstalt for helt ved Frøjk bæk, som
har sit udspring i Klosterheden Plantage, men efterhånden
som bysamfundet omkring Holstebro voksede sig større
efter 2. verdenskrig, kunne Frøjk bæk ikke længere an-
vendes til formålet. I begyndelsen af 1970’erne var hel-
ten herefter tæt på at uddø i Ringkøbing fjord. På dette
tidspunkt engagerede fisker Svend Nielsen fra Nr. Nebel
sig i arbejdet med udklækning. På en studietur til Canada
havde han stiftet bekendtskab med klækning af en fiskeart,
som mindede om helt. Metoden var ganske anderledes, end
den, man hidtil havde forsøgt i Danmark, og som svarede
til ørredudklækning. Hvor ørreder udklækkes i bakker,
ville Svend Nielsen inspireret af de canadiske erfaringer
forsøge at anvende en vandbeholder, hvor vandet kom ind
fra bunden, og hvor helten skulle klækkes, mens den flød i
de frie vandmasser. I 1972 fik han i samarbejde med Hvide
Sande Fiskeriforening indhentet en tilladelse til at fange
rognhelt. Bestanden var på dette tidspunkt så lille, at det
var vanskeligt at finde rognhelt, men der blev med besvær
fanget cirka et dusin brugbare fisk. Det var disse få fisk,
som den efterfølgende klækning og dermed formentlig den
nuværende bestand i fjorden kom til at bygge på.
Svend Nielsens arbejde gav en masse erfaringer. Det
lykkedes i de første år at få klækket et par hundrede tusinde
larver om året, hvilket var nok til at holde bestanden leve-
dygtig, men der skulle lærepenge til, før man var nået frem til
den helt rigtige metode. I slutningen af 1970’erne begyndte
systemet at fungere, og i nogle år passede Svend Nielsen
klækningen hjemme i sin egen garage. I begyndelsen af
1980’erne begyndte fiskeriforeningerne ved fjorden, som
havde ydet økonomisk støtte til Svend Nielsen, at arbejde på
at få etableret et heltklækningshus, som kunne afløse Svend
Nielsens garage, og i september 1984 indgik man en aftale
om opførelse af et træhus i Bjerregaard, hvor heltklækningen
siden 1985 har fundet sted.
Siden slutningen af 1980’erne er der årligt klækket i
størrelsesordenen 4 millioner stykker heltlarver. Hvert år i
slutningen af december har man fanget et antal rognhelt og
strøget dem for æg. Æggene kommes i de særlige beholdere,
som herefter passes med vandtilførsel, cirkulation mv.
Vandet i beholderne holdes på den temperatur, som svarer
88
1...,78,79,80,81,82,83,84,85,86,87 89,90,91,92,93,94,95,96,97,98,...204