57
Fra ferierejsende til forretningsrejsende
Træk af udviklingen i passagertrafikken mellem Esbjerg og England 2001 - 2003
Af Lulu Anne Hansen
Den 5. april 2001 lettede lavprisflyselskabet Ryanairs
Boing 747-800 for første gang fra Esbjerg Lufthavn med
kurs mod London, Stansted. Den nye flyrute var udset som
redningsplanken for den underskudsplagede kommunale
lufthavn, og allerede året efter havde ruten da også rundet
passager nr. 100.000. I oktober 2002 valgte DFDS at
erstatte rederiets flagskib på ruten mellem Esbjerg og
Harwich, M/S ’Dana Anglia’, med det betydeligt mindre
fartøj M/S ’Dana Sirena’. Det skete som en del af en over-
ordnet omstrukturering inden for rederidriften, men kon-
kurrencen fra Ryanair var ligeledes af betydning. Som en
del af et større forskningsprojekt satte en projektgruppe fra
CMRS (Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet) sig
for at dokumentere forandringerne i passagertrafikken mel-
lem Esbjerg og England. Dette er bl.a. sket i form af en
omfattende interviewundersøgelse til belysning af aspekter
af passagerernes rejsemønstre på henholdsvis færge- og fly-
ruten. I nærværende artikel afrapporteres de foreløbige
resultater af dette arbejde.
Baggrund for undersøgelsen
I efteråret 2002 påbegyndte Fiskeri- og Søfartsmuseet/CMRS
i Esbjerg et undersøgelses- og dokumentationsprojekt, der
bl.a. skulle kaste lys over transportområdets udvikling i den
vestjyske region. Som udgangspunkt igangsattes en under-
søgelse af den omstrukturering, der i årene 2002 og 2003
ville finde sted i DFDS’ passagertrafik mellem Esbjerg og
England. DFDS’ udskiftning af flagskibet på Englandsruten
fra Esbjerg, M/S
Dana Anglia
, med den mindre og anderle-
des indrettede M/S
Dana Sirena
ville nemlig betyde afsked
med konceptet om ’flydende hoteldrift’ til fordel for et kon-
cept, hvor fragtelementet ville blive vægtet højere
1
.
Formålet med undersøgelsen var dels at dokumentere
selve processen, dels at belyse de konsekvenser som kon-
ceptændringerne måtte resultere i. Da Ryanairs nystartede
lavprisrute mellem Esbjerg og Stansted allerede i sit andet
operative år, 2002, rundede 100.000 passagerer, var det
oplagt at se den luftbårne passagerrute som en konkurrent
til Englandsskibene. I en samlet analyse af forandringerne i
passagertrafikken mellem Esbjerg og England ville det der-
for være yderst relevant ikke blot at fokusere på ændringer-
ne i skibsfarten, men samtidig belyse udviklingen i en kon-
kurrerende transportform som flytrafikken. Som konse-
kvens af disse overvejelser kom dokumentationsprojektet
således også til at omfatte flyselskabet Ryanairs beflyvning
af Esbjerg Lufthavn.
Siden undersøgelsen gik i gang, har Ryanairs beflyvning
af bl.a. Esbjerg Lufthavn været genstand for store kontro-
verser med politiske implikationer. Som udgangspunkt har
det såvel nationalt som internationalt drejet sig om en kritik
af Ryanairs ekspansionsstrategi. Denne er bl.a. baseret på
så vidt muligt at benytte mindre lufthavne med overskyden-
de kapacitet - og dermed en særlig interesse i at tilbyde
Ryanair favorable og eksklusive prisaftaler for at få en kon-
trakt i hus
2
. Sådanne aftaler, der fra flere sider blev anset for
at være direkte konkurrenceforvridende, havde i begyndel-
sen af 2003 ledt til en større sag mod selskabet. Det dreje-
de sig om selskabets aftale med den belgiske lufthavn Char-
leroi ved Bruxelles, hvor en EU-undersøgelse iværksattes.
Mens denne undersøgelse stod på, rettedes søgelyset mod
1...,47,48,49,50,51,52,53,54,55,56 58,59,60,61,62,63,64,65,66,67,...176