Sjæklen 2018

96 Dette synspunkt var rigtigt i 1960’erne, men efter min mening ikke generelt. Der er bygget broer og dæmninger til langt tyn- dere befolkede øer med mindre trafikale behov. Rømø fik dæm- ning i 1942 på en tid, hvor Fanø trods alt havde mere end tre gange så mange beboere som Rømø. 122 Fanø havde tilmed en nærliggende stor provinsby med behov for rekreative områder. Øen Nyord ved Møn fik sin bro i 1968, selvom den lille ø kun havde godt 100 indbyggere. 123 Årsagen er mere sammensat. Ganske rigtigt må skiftende re- geringer prioritere de offentlige midler til infrastruktur, hvor Fanøbroen ikke hørte til de vigtigste. Men trafikalt har øen haft behov for en forbedret infrastruktur ikke mindst om vinteren, i storm og i sommerhalvårets højsæson. I prioriteringen har broen ligget i den nederste ende, men alle forslag blev taget højtideligt og undersøgtes grundigt af trafikplanlæggere og teknikere. Tættest på en realisering fandtes i perioder med stor arbejds- løshed, hvor beslutningstagere for den offentlige økonomi så en fordel i beskæftigelsesprojekter frem for at betale understøt- telse. Her blev broen ramt af, at planerne ikke var klar i tide. Hvis broplanen i september 1939 havde haft den politisk acceptable brolinje, var en beslutning om tildeling af beskæftigelsesmid- ler langt tættere på. Denne vejføring kom imidlertid først frem i 1943, og her var konjunkturerne for længst vendt, efter at alle ledige hænder var i gang i brunkulslejre og ved befæstnings- anlæg. Broen hørte til en af de mere komplicerede. De lange tider for sagsbehandlinger skyldtes især det konstruktionsmæssigt me- get vanskelige farvand. Esbjerg Havn og sejlrenden ud mod det frie farvand måtte ikke risikere øget tilsanding, og de særlige geografiske forhold i et vadehav stillede krav til geotekniske un- dersøgelser. Desuden var diskussion af vejføringer til landan- læggene på begge sider både i Nordby og i Esbjerg med til at ændre planerne. Hver gang en broplan ændredes, skulle den nye placering undersøges og kommenteres. Timingen var al- drig på plads. Tidslinje 1900 1903 - forslag om bro nævnes i avis 1910 1913 - forslag om bro på møde i Nordby 1918 - postvæsenet overtager færgedriften 1920 1926 - motorfærgen Fanø - 500 passagerer og 8 biler 1930 1932 - motorfærgen Nordby - 500 passagerer og 10 biler 1933 - forslag om dæmning med ebbevej 1935 - undersøgelse af bro fra Sydvestjysk Samfund 1936 - konkret forslag om bro fremlægges 1937 - Esbjerg kommune (EK) søger om beskæftigelsesmidler 1939 - forslag nr. 1 til linjeføring fra EK 1940 1940 - EK undersøger bundforholdene; forslag 2 om linje- føring 1943 - EK forslag 3 med linjeføring tæt på Nordby 1945 - EK forslag 4; ændret linjeføring ved Esbjerg 1950 1954 - EK forslag 5; ændre linjeføring ved Esbjerg 1956 - forslag om dæmning til Sønderho på Fanø 1957 - A/S Fanøbroen stiftes 1958 - forslag om betalingsbro fremsendes 1960 1962 - ansøgning om koncession stoppes 1964 - M/F Esbjerg og M/F Nordby; hver 500 passagerer og 26 biler 1965 - EK forslag 6; linjeføring med forbindelse til hovedvej 1969 - forslag til inddæmning af Vadehavet med dæmning 1970 1975 - A/S Fanøbroen opløses 1976 - DSB overtager færgefarten 1980 1990 1994 - sejlrende graves gennem Slunden