Sjæklen 2018

95 Aktieselskabet A/S Fanø-broen mistede også pusten. Man op- gav koncessionsansøgningen i 1962, 117 og da en ny aktiesel- skabslov i 1975 krævede en aktiekapital på 100.000 kr., måtte bestyrelsen indrømme projektets fiasko. Det var ikke realistisk at tegne yderligere 80.000 kr. i aktiekapital, og selskabet blev opløst, 118 hvilket skete på en generalforsamling på kun 5 minut- ter. 119 Kommunisterne i Esbjerg havde tidligere været store til- hængere af broen, men selv den kommunistiske repræsentant i byrådet tilsluttede sig nedlæggelsen, da han havde set konse- kvenserne af en fast forbindelse ved Rømø. Ved folketingsvalget i 1977 kunne en kandidat for Det Konserva- tive Folkeparti indsætte annoncer i aviserne med budskabet, at han var en klar modstander af en bro. På den tid var brosagen helt død. Ved kommunevalgene var enkelte kandidater stadig tilhængere. I 2001 var en kandidat for Venstre i Nordby tilhæn- ger, hvilket vælgerforeningsformanden gjorde opmærksom på, ikke var hans linie. I 2005 var en socialdemokratisk kandidat i Es- bjerg tilhænger. Borgmester Kjeld Nielsen mente, at færgen fint dækkede behovet, og kandidaten fik kun 68 personlige stem- mer; broen var ikke mere en vindersag. 120 Ved folketingsvalget i 1977 markerede den konser- vative kandidat, Henning Dyremose, sin modstand mod en bro. På det tidspunkt var brosagen for endeligt skrinlagt, men blev alligevel markeret. Annonce: Vestky- sten 12/2 1977. Statsminister Viggo Kampmann ordner sin datters fanødragt i 1960. Det man- geårige lokale socialdemokratiske folketingsmedlem Julius Bomholt, daværen- de socialminister, havde anbefalet Kampmann at købe sommerhus på Fanø. To centrale politikere på Fanø var ikke nok til for brotilhængerne at få en beslut- ning ført igennem. Foto: Paul Bølling. Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Afslutning – konklusion I mere end 100 år blev der talt om en bro til Fanø. Mere end 10 officielle planer blev forberedt, fremlagt og forhandlet. Men hvorfor blev ingen realiseret? Esbjergs førende lokalhistoriker igennem mange år Verner Bruhn siger i en analyse, at broen ikke blev realiseret, da den ikke havde nogen trafikmæssig begrundelse, hvilket i øvrigt også var regeringens officielle holdning ved broplanens stop i 1960’erne. 121