Sjæklen 2018

93 planen om en forstærkning af havdigerne i den nordlige del af vadehavet. Planen omfattede ikke alene en dæmning til Fanø, men også en dæmning fra Fanø til Rømø; måske kunne dæm- ningen endda forlænges helt til Sild, hvis Tyskland var positiv. Der ville blive Inddæmmet 310 km 2 land, hvor en del kunne blive værdifuld landbrugsjord. Mellem Fanø og Manø antages, at der via sandflugt og klitdannelse skabtes en ca. 18 km lang strand. Færgeforbindelsen Esbjerg-Fanø gav på det tidspunkt et drifts- underskud på ½ mio. om året, som hermed kunne spares. 110 Forslaget blev stillet i en tid med en voksende forståelse for forurening og indgreb i naturen. Blandt andet var biologen Horst Meesenburg ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg en af de første til at kritisere projektet. Heller ikke dette projekt blev som bekendt realiseret. 111 Interessen løber i sandet Da Henning Rasmussen tiltrådte som borgmester i Esbjerg i 1965, udtalte han, at broen ville komme efter 8-9 år. 112 Denne bemærkning havde han glemt ni år senere, da en avis spurg- te ham; påstanden måtte være en ”erindringsforskydning”. 113 Borgmester Marius Sørensen i Nordby var i 1970 erklæret mod- stander af broen, 114 og sagen døde langsomt hen. Håndværker- og Industriforeningen havde stadig i 1960 sagen på den årlige generalforsamling, men nu kun som en sag under eventuelt. 115 Det tidligere så ihærdige turisterhverv var ikke kun holdt op med at agitere for broen; turistchefen i Nordby var med i pro- testen mod broen i 1959, og i 1972 mente Turistforeningen, at Fanø havde bedst af at være en ø. 116 Dette møde i 1961 var et af de tusindevis af møder om broplanerne og et af de sidste, før møderne ebbede ud. Trafikminister Kaj Lindberg i det mørke jakkesæt ses bagerst til venstre ved siden af borgmester Høyer-Nielsen for bordenden. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Fotograf: Knud Rasmussen.