Sjæklen 2018

90 I mange år var der ingen offentlig kritik af broen, men forhol- dene på Fanø ændrede sig. De tidligere store hoteller fik pro- blemer. De blev nedslidt ved belægning af tyske soldater, og Fanø Bad blev totalt afspærret af hensyn til den stedlige tyske fæstning. Efter krigen blev hotellerne istandsat, men fik ikke den samme styrke som hidtil uden de mange rige udenlandske gæster. Nogle hoteller gik konkurs, og andre blev solgt til fe- rielejligheder og andet formål, f.eks. Tvind Skolernes Rejsende Højskole, mens Rindby Badehotel ikke blev genopført efter en brand. 88 Til gengæld blev der bygget sommerhuse i stor stil, og nye beboere flyttede mere eller mindre permanent til øen. Det fik betydning, da brosagen igen blev aktuel i slutningen af 1950’erne med en betalingsbro. En kreds på 14 beboere ledet af forfatteren Poul Ørum og en reklamemand iværksatte en stærk kampagne med læserbreve, artikel i hovedstadspressen, uddeling af foldere med argumenter imod broen og med dele- gationsrejse til trafikminister Kaj Lindberg i København. Kritiker- ne så, at broen ville ødelægge Fanøs natur, at Fanøs kulturelle særpræg udviskedes, at der kom trafikkaos på hele øen, at de frie arealer blev overbebygget, at Fanøs erhvervsliv ville få hård konkurrence udefra, Fanø ville blive en forlystelsesplads og me- get mere. 89 Kampagnen mod broen kulminerede på et borgermøde i sommeren 1959 med 3-400 deltagere. Poul Ørum var fortaler for kritikken, men også formanden for jagtforeningen ytrede sin betænkelighed, idet han så de mange gæster ville kunne true dyrebestanden. Andre var bange for, at taksterne ved en beta- lingsbro ville fordyre deres transport til Esbjerg. 90 Der var også mange tilhængere af broen, og flere bemærkede, at mange bromodstandere var tilflyttere med en kærlighed til Fanø ”af ret ny dato”, men nu ville de ikke have andre til Fanø (Ørum var til eksempel tilflyttet i 1957). Borgmesteren kritisere- de, at den selvbestaltede gruppe på 14 medlemmer var gået til ministeren uden om sognerådet, som var den valgte repræsen- tant for 2.300 borgere. En privat betalingsbro Det trak ud med broen. Forslag skulle undersøges, og efter et ofte langt forløb skulle forslagene justeres til nye forslag, som igen skulle undersøges og justeres. I alt kom der otte forskellige forslag til linjeføringer. Den første linjeføring var Nordby Sogneråd utilfreds med, hvorfor en ny skulle laves. Der var også utilfredshed i Esbjerg Havn og i byens planlægningsafdeling, hvorfor der kom nye forslag til linjefø- ring. Det mest radikale forslag kom efter professor Steen Ejler Jørgensen i 1950 havde lavet en generalplan for byen, hvilket medførte en helt ny linjeføring for brovejen med en samlet for- bindelse til omfartsvej og hovedvej. 91 Forfatteren Poul Ørum flyttede til Fanø i 1957, og han blev i 1959 hovedman- den i en kampagne mod broen. Et indlæg i dagbladet Information kaldte han ”Det glade vanvid: En badebro til 30-40 millioner kr.”. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Foto: Paul Bølling. Kronik: Information 6/6 1959.