Sjæklen 2018

89 stand ville være kraftigt reduceret. Planen kom for alvor på bor- det i 1946, 80 men løsningen ville spænde ben for broprojektet, hvorfor borgmesteren i Esbjerg gik kraftigt imod planen. 81 Sådan stod sagen i mange år indtil 1953, hvor den daværende trafikminister Jørgen Jørgensen gerne ville give Fanø en ny fær- gehavn. Den skulle som betingelse ligge ved Batteriet. Nu var sognerådet i Nordby imod planerne. De syntes ikke om, at folk på vej til arbejde i Esbjerg i vintervejr skulle køre de 1½ km op til havnen, og samtidig ville denne beliggenhed føre turisternes kørsel uden om Nordby. 82 Fælden fandtes også, da Post- og Telegrafvæsenet i slutningen af 1940’erne ønskede at stoppe sit engagement i færgedriften, som i mange år havde været væsenets sidste, efterhånden som nye broer havde overflødiggjort færgedrift. Statsbanerne var tilbageholdende med at få overfarten med i deres færgedrift, 83 men driften blev i stedet tilbudt kommunerne i 1962. Ministeri- ets betingelser var, at broplanen skulle tages af bordet, før mi- nisteriet ville investere i nye færger med tilhørende forbedrede færgelejer. 84 Det blev dog alligevel DSB, som kom til at stå for sejladsen fra 1976 efter, at broplanerne var stoppet. Truslen mod Fanøs idyl Allerede de første ideer om en bro mødtes med skepsis. Fanø ville miste sin idyl: ”Jeg kan ikke forstå, at nogen kan komme i tanker om at ødelægge den herlige sejltur til Fanø. Det er dog den, som giver Fanøturen sin charme! Og hvis der blev en bro til Fanø, så blev øen da fuldkommen overrendt af turister og badegæster. Det kan da være slemt nok i forvejen i hvert fald om søndagen. Og kom der en bro, så vilde der komme så man- ge mennesker til Fanø, at de i løbet af ca. 2 måneder vilde have trampet alle klitter flade, og hvad var der så ved Fanø, må jeg spørge?”, som det lød i en aviskommentar i 1933. 85 Denne konservative holdning over for forbedret infrastruktur er siden fremført med forskellig intensitet. Det konservative Ribe Stifts-Tidende fortsatte i samme tone i 1937: ”Det vil sige, at vi på Fanø vil få et bade-tivoli som på Sild, og det kan måske have sin charme – men det vil ganske ødelægge den særegne idyl, som nu engang er Fanø Bads, og det vil i videre forstand øde- lægge hele Fanø-idyllen.” 86 I Sønderho var stemningen overvejende positiv, men i Nordby var man de første år forbeholden. Sognerådet vendte i 1940 til en mere positiv indstilling efter, at broplanens vejføring var re- videret til gunst for Nordby. Sognerådsformand Kallesen kunne meddele, at rådet havde ændret mening, men man ville i hvert fald ikke betale for broen. 87 Forsiden på den lille folder forud for et borgermøde i Nordby i 1959 så neutral ud, men indholdet var en professionelt udformet agitation mod bro. Esbjerg Byhistoriske Arkiv.