Sjæklen 2018

88 terne på færgen, og så ville færgens økonomi blive helt umulig. Der var endda lige anskaffet nye færger og broklapper. 75 Den relativt lange sejltid var et problem for færgernes kapacitet. Nordby Sogneråd havde derfor allerede i 1937 søgt Trafikmini- steriet om at få gennemgravet Slunden. Ministeriet ville imid- lertid ikke tage stilling, så længe man ikke vidste om broen kom eller ej. 76 Kommunen var fanget i en fælde: Broplanen stoppede fornyelse af færgeoverfarten; færgeplaner stoppede broplanen. Kommunen fik ikke svar om uddybningen i 1938, og desuden fik kommunen heller ikke midler fra Vejfonden, så længe der ikke var afklaring om bro eller ej. 77 Heller ikke i 1939 tog ministeriet stilling til uddybningen. 78 Gennemgravningen var ifølge nogle eksperter problematisk, da risikoen for tilsanding var høj. 79 Det endte i øvrigt mange år senere med, at der alligevel gravedes en sejlrende, og siden 1994 sejler færgerne med 12 minutters sejltid fra færgeleje til færgeleje. En mere radikal løsning blev fremført i 1937: at flytte færgelejet fra Nordby 1½ km nordpå til Batteriet. Her var vanddybden 9 m, og med den korteste afstand til Jylland ville sejltiden blive kraftigt reduceret; postmesteren angav fra 35 minutter til 6-7 minutter, hvis færgelejet i Esbjerg også flyttedes nordpå. Risiko for stop af sejladsen på grund af isskruninger og for lav vand- I 1954 var brosagen ved at gå i hårdknude på grund af behovet for fornyelse af færgefarten. Trafikminister Carl Petersen står med en delegation på havnen i Esbjerg, hvor de lokale ønskede en bro. Det ville ministeren ikke, og herren til højre for ham, generaldirektør K. J. Jensen fra Post- og Telegrafvæsenet, fik i stedet lovning på en ny færgehavn 1½ km nord for Nordby. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Fotograf: Knud Rasmussen.