Sjæklen 2018

86 Stemningen på Fanø: 192 for, 92 imod en bro Stemningen for en bro steg blandt politikerne. Selv sognerådet i Nordby, som i 1937 havde været modstander af en bro, var ble- vet noget formildet, og man kunne nu gå ind for en bro under visse betingelser. Da Socialdemokratiets propagandafilm – en moderne tonefilm ”I folkets navn” – blev vist i Nordby for 200 mennesker i 1938, talte landstingsmand Albert Andersen fra Esbjerg godt om en Fanøbro. 60 Få måneder senere havde Esbjerg kommunes Erhvervsudvalg og Trafikudvalg et møde med ingeniør Kjærulf fra ingeniørfirmaet Kampsax om broen. Kjærulf sagde god for broen, men mente dog, at prisen nu ville være dyrere. 61 I foråret 1939 var der folketingsvalg. Nu var borgmester Morten- sen i Esbjerg positivt indstillet over for broen, men han udtrykte dog bekymring for, at broen skulle kunne koste hele 3 mio. kr.. Broen ville være en økonomisk vinding for Fanø, men udbyttet for Esbjerg var mere tvivlsomt. 62 På valgmøder på Fanø var der en positiv stemning. Mandø havde fået dige, Rømø havde fået dæmning; Fanø skulle også have noget, var den overvejende stemning. Der var ingen modstandere, men i Nordby mente man, at broen skulle være gratis. 63 Modstandere kom dog frem på et stort borgermøde i Nordby i maj med 3-400 deltagere. Mens der var 100 % tilslutning fra Sønderho, var der indvendinger fra flere sider i Nordby. Efter tre timers diskussion viste en afstemning, at 192 var for en bro, mens 92 var imod. 64 Stemningen for broen var altså generelt positiv. Da direktør Rud Christiani fra det store ingeniørfirma Christiani & Nielsen blev spurgt om broen, kunne han sige, at ”jeg har endnu aldrig op- levet en bro, som man ikke bagefter var glad over”. 65 Da mini- strene og andre toppolitikere kom til Esbjerg på deres sommer- rejse i en stor rød rutebil udtalte formanden for Finansudvalget, Holger Larsen, at de ikke havde forhandlet spørgsmålet, men selvfølgelig fik Esbjerg og Fanø en bro; hvornår lå derimod hen i det uvisse. 66 Nyt broforslag – med færge For at få beslutningen om en bro igennem det politiske system, måtte der udarbejdes en mere konkret plan. Kommunen entre- rede med den unge ingeniør Chr. Ostenfeld, somman kendte fra det igangværende projekt med Tarphagebroen, og som landets ekspert i jernbetonbroer havde han projekteret den igangvæ- rende Aggersundbro. Han kunne i september 1939 fremlægge en fuld færdig plan med økonomiske beregninger, detailtegnin- ger af broens enkelte dele samt linjeføring. Udgifterne for det relativt store arbejde blev antagelig helt eller delvist afholdt af ingeniøren selv. 67 Forslaget blev ikke præsenteret i pressen, men anvendtes ved Esbjergs Kommunes forhandlinger med forskelli- ge myndigheder, og herfra sivede det ud til offentligheden. Inden et egentligt projekt måtte der udføres konkrete bund- undersøgelser, som kunne give sikkerhed for konstruktioner og linjeføring. Et enigt byråd i Esbjerg bevilgede i januar 1940 penge til en sådan undersøgelse. 68 Ostenfelds nye firma sendte Borgmester Laurits Høyer-Nielsen fik mange års arbejde med brosagen under hans tre perioder som borgmester fra 1942 og til sin død i 1964. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Foto 1943.