Sjæklen 2018

84 Den upålidelige færge Tilhængerne af en bro havde et godt argument; en bro ville altid kunne forbinde Fanø med fastlandet. Det var ikke tilfældet med færgerne. De var afhængige af vejret, og samtidig kunne uheld forsinke eller helt stoppe overfarten. Isvintre var alvorlige, hvor færgefarten helt eller delvist kunne være ude af drift uger ad gangen. Det var tilfældet i februar- marts 1942, hvor folk i ca. tre uger foretrak at spadsere frem for at tage færgen, som alligevel kun kunne sejle 5-600 meter. Gods måtte omlæsses til pramme og isbåde på begge sider af færgen, og en sådan transport kunne tage otte timer for de få hundrede meter. Når godset yderligere først kom til godsekspeditionen ved midnat, forøgedes vanskelighederne på grund af mørklægnings- bestemmelserne. 49 Selv i mindre kolde vintre kunne færgerne få problemer, som i 1961, hvor en færge i to timer sad fast i isen. 50 Sommeren 1942 blev ikke meget bedre end vinteren. Den ene færge var ombygget til at sejle med generator, men den måtte til reparation på værft midt i sommerperioden. Den anden færge var optaget af byggematerialer til fæstningsbyggerier, hvorfor overfarten af cykler måtte indskrænkes gennem en midlertidig takstforhøjelse med 100 % på hverdage og 200 % om søndage. 51 Sommersøndagene var de store rejsedage, men trods de man- ge overfarter kunne selv en almindelig dag give problemer. Al- lerede i 1938 blev der klaget over, at trafikken undertiden brød sammen om søndagen. 52 Det var også tilfældet en sommerdag i 1946, hvor et uvejr pludselig opstod. Billetsalget brød sammen, fordi billetterne slap op, og færgens kaptajn nægtede at lægge til, da en menneskemængde på over 500 personer stormede broklappen. 53 Trafikproblemerne på søn- og helligdage blev gradvist værre. Den ansvarlige postmester var i 1950 ligefrem glad for det dår- lige påskevejr, da det formindskede passagertallet i en periode, hvor den store færge var i dok. 54 Allerede i 1930’erne kunne biler have flere timers ventetid om sommeren. 55 Efter befrielsen steg rejseaktiviteten yderligere med forøgede biloverførsler år for år. I 1958 blev det angivet, at der en lørdag havde været fire timers ventetid i Esbjerg og hele otte timer i Nordby den følgende mandag. 56 I 1982 blev der endda berettet om ni timers ventetid. 57 Bilisterne kunne ikke være sikre på at få en overfart. Selv i 1970’erne måtte postmester Garmer beklage, at der ikke var mu- lighed for at reservere plads. Han undskyldte med, at færgefar- ten ofte var uregelmæssig. Forskellen mellem høj- og lavvande var normalt 1,3 m, og der skulle sikres i hvert fald 10 cm vand un- der kølen, men under storm fra øst forsvandt vandet, og sejlad- sen måtte aflyses. Desuden kunne der lejlighedsvis befordres et udrykningskøretøj, hvorfor en færge måtte tages ud af drift. Med en bilreservering ville en retfærdig afvikling være umulig. 58 De gamle færger fik efterhånden ofte tekniske problemer. Helt alvorligt blev det under en storm i 1952, hvor den ene færge mistede styringen og drev hjælpeløs rundt. Der var ikke tilstræk- kelig motorkraft til at holde roret i gang, og kun ved at rette skibet op ved at bakke, undgik man et katastrofalt uheld. 59 I isvintre har der været bro til Fanø, som her i 1942 med mange ugers forbin- delse. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.