Sjæklen 2018
83 100 m, og broen kunne indvies i 1941. 44 Projektet var ledet af amtsvejinspektør E. Kærn, og han fik assistance af ingeniør Chri- sten Ostenfeld. I det overordnede politiske spil er det sandsynligt, at byggeriet af broen ved Tarphage blev prioriteret frem for Fanøbroen. Hvis Fanøbroen havde været det eneste projekt på Esbjergegnen, ville regeringen antagelig have brugt den til nedbringelse af områdets arbejdsløshed. I øvrigt var den 10 km lange Ansager Kanal til vandkraftværket Karlsgårdeværket nordøst for Varde også en konkurrent, men som trafikminister Gunnar Larsen i 1940 angav, så havde også den større prioritet end Fanøbroen. 45 De daglige færgeforbindelser Utilfredsheden med færgeforbindelsen Esbjerg-Fanø var natur- ligvis hovedårsagen til ønsket om en bro. Der har altid været utilfredshed, og fra 1918 måtte staten overtage færgeriet for at sikre en stabil drift. Det blev Post- og Telegrafvæsenet, som kom til at drive færgen, og postmesteren i Nordby fik således færgeriet som sin hovedopgave. Indtil 1916 havde direktoratet endda transport som en del af sit navn, nemlig Post- og Befor- dringsvæsenet. De ældre dampfærger blev erstattet af motorfærger, da der blev behov for at overføre biler. I 1926 kom færgen ”Fanø” med plads til 500 passagerer og otte biler. Ved samme anledning blev der bygget nye færgelejer for at give en direkte ombordkørsel. Det stigende behov for overførsler betød i 1932 en udvidelse med motorfærgen ”Nordby”, som havde plads til 500 passagerer og 10 biler. 46 I 1930’erne fandtes desuden to mindre motorbåde, som sejlede næsten dobbelt så stærkt som de store færger. ”Nøne” kunne siden 1921 klare at sejle med 106 passagerer, og en mindre mo- torbåd ”Grethe” sejlede fra 1925 med 25 passagerer. Fartplanen var ikke imponerende. Vinterkøreplanen 1935-1936 havde syv daglige afgange, og den seneste afgang på hverdage var med motorbåd og endda kun på visse dage; ellers skulle man hjem fra Esbjerg eller Fanø med sidste bilfærge kl. 20 eller 20:45. 47 Den fulde kapacitet skulle til gengæld benyttes på de gode sommerdage. Sommersejlplanen havde endda 17 afgange på hverdage, og i juli og begyndelsen af august fandtes 21 afgan- ge. De helt store rejsedage var søn- og helligdage med 30 af- gange. 48 Selvom der var en kort afstand mellem Fanø og Esbjerg, tog overfarten 20-35 minutter. Skibene måtte følge en udsejling fra Nordby Havn på grund af en stor sandbanke, Slunden. Sejlren- den var også så snæver, at der ikke kunne passere to færger, hvorfor man ikke bare kunne sætte en ekstra færge ind for at klare kapaciteten. Tarphagebroen over Varde Å var den eneste bro bygget med beskæftigelsesmidler på Esbjergegnen. Overfart af personbiler var flaskehals ved færgeoverfarten. Her ses den nybyg- gede M/F Fanø, som siden 1926 kunne medtage 8 personbiler. I 1932 fik den følgeskab af M/F Nordby med plads til 10 biler. Disse to færger stod i mange år for overfarten sammen med nogle mindre passagerskibe. Foto: Esbjerg Byhi- storiske Arkiv.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=