Sjæklen 2018

78 lederen af Esbjerg Erhvervskontor i sin oversigt om erhvervsfor- holdene notere, at det var et gode, hvis broen kom. Kommunen havde købt 10 ha strand, klitter, eng og plantage, som skulle stilles til rådighed for befolkningen, så Fanø kunne blive det sto- re ferieland. 26 Da idéen med broen skulle sælges i hovedstadspressen over for ministeriet, argumenterede man med, at den ville skaffe be- folkningen adgang til ufarlige og smukke badesteder ved Vest- kysten. De få øboeres interesse i landforbindelse kom i anden række. Da Henning Rasmussen i 1965 som nytiltrådt borgmester skulle tage stilling til broen, argumenterede han for, at der ville være brug for rekreative områder på Fanø, efterhånden som Esbjerg blev udbygget med en vækst på 2 % om året. 27 Fanømed hovedbyen Nordby havde en lang tradition for søfarts- erhvervet. I 1876 havde øen 163 hjemmehørende skibe, som beskæftigede skippere, styrmænd, matroser, ungmænd og kok- kedrenge. Da broplanerne blev diskuteret, var ingen af de stolte sejlskibe tilbage. Desuden havde der i bogstavelig forstand væ- ret et hav af småfartøjer til at klare den lokale transport, men den var blevet ramt af grænseflytningen i 1864 og af de nye jern- baner. Fiskeriet var også nærmest ophørt og flyttet til Esbjerg. 28 Mange af øens institutioner var tilsvarende flyttet til Esbjerg. De velsejlende lodsbåde sejlede nu ud fra Esbjerg i lighed med told- væsenets toldkrydser. Toldstedet og tingstedet var også endt i Esbjerg. Beskæftigelse – et argument for bro Borgmester Morten Mortensen i Esbjerg var ikke glad for idéen om broen. Ved lanceringen i 1935 gjorde han opmærksom på, at en bro kostede, hvilket var en naturlig reaktion for en ansvar- lig politiker i en relativ fattig by med vokseværk og udgifter til nye skoler og anden vigtig infrastruktur. Han pointerede, at selv dem med den største fordel, hotelejerne, ikke engang vedlige- holdt vejen til deres hoteller. 29 Imidlertid ville et større projekt gavne beskæftigelsen. Det kun- ne man se ved diskussionen af en dæmning til Rømø. Denne plan kom nogenlunde samtidig med planen for Fanøbroen i 1935, og allerede i 1936 havde regering og Folketing taget po- sitivt imod projektet. Rømødæmningen havde dog en politisk fordel i forhold til Fanøbroen: den gav mulighed for indvinding af land, hvorfor landbrugsministeren da også var meget aktiv bag beslutningen i Folketinget. 30 Morten Mortensen var den første af en lang række af borgmestre i Esbjerg, som arbejdede for en bro til Fanø, efter han havde modtaget forslaget fra selskabet Sydvestjydsk Samfund i 1935. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Foto: Peter Nissen ca. 1940.