Sjæklen 2018

77 formand for Esbjerg Reklameforening, igen støtte brobyggeriet. Der var store muligheder for en international badeby med plads til titusinder af mennesker, motorvæddeløbsbane og meget an- det. 24 Da brosagen trak ud, bad Turistforeningen i 1956 om en bro snarest for at klare konkurrencenmed den tyske badeø Sild. 25 Broen var også en fordel for esbjergenserne. Hvis man fra Es- bjerg skulle til en god badestrand, måtte man køre 72 km til Rømøs badestrande, men kun 10 km med en kommende bro til Fanø, lød det i materialet bag forslaget til bro. Tilmed ville man- ge antagelig bosætte sig på Fanø og køre til arbejde i Esbjerg. Esbjerg Kommune fulgte dette synspunkt op, og i 1942 kunne delegation rejste til København for at overrække resolutionen til socialministeren og trafikministeren. 22 Da der ved broplanens fremlæggelse i 1941 skulle argumente- res for broen skete det med en henvisning til, at ”En bro vil gøre Fanø til hele Danmarks Ferieland”. Der kunne etableres ”Folke- ferie-Hoteller” efter tysk mønster kombineret med teltlejre og blokhuse. Uden at der blev tale om overfyldning ville 20.000 mennesker på samme tid kunne holde ferie på Fanø. Rutebiler ville kunne transportere éndags udflugtsgæster, når broen kun- ne tage 75 gange så mange trafikanter som færgen; broen ville blive en udflugtsbro. 23 I 1943 kunne Rudolf Jørgensen, nu som De stærkeste erhvervsinteresser på Fanø var i mange år de store turisthoteller ved den bedste badestrand, Fanø Bad (også kaldt Fanø Vesterhavsbad). Her flyver Graf Zeppelin en dag i 1931 over området med de tre førende hoteller – til venstre Strandhotellet, I baggrunden Kurhotellet og hotel Kongen af Danmark til højre. Postkort fra Hansens Boghandel. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.